Indrømmet: Som designer er jeg super nysgerrig. Så da jeg fik mulighed for at observere eleverne på Hastrupskolen designe deres egen ”arbejdsplads”, måtte jeg bare være med.
Børn er spændende at lytte til. De er nemlig ikke hæmmede af de regler, vi som voksne allerede kender. De har en fantastisk fantasi og alt kan lade sig gøre i deres verden. Det er så op til os voksne at tolke på det og putte det i de rammer, der er mulige, som fx økonomi, sikkerhed og overordnede visuelt udtryk.
Hastrupskolen, Køge
Hastrupskolen skal have sat en af deres fire pavilloner i stand. Det er en taknemlig opgave, for selv en bøtte maling vil kunne gøre en verden til forskel. Den store pavillon fungerer i dag som opholdssted for gruppearbejde og gangareal. Børnene opholder sig kun her hvis læreren har sagt at de skal lave gruppearbejde, eller hvis vejret er for dårligt til at være udenfor. Lokalet inviterer ikke til kreative tanker, bevægelse, ro og fordybelse. Børnene fra 6. og 7. klasse skal komme med input til indretning.
Brugerinddragelse er værdiskabende
Børnene involveres aktivt i idéfasen, for på den måde at skabe loyalitet og ejerskab til produktet (ud fra teorien om co-creation.) Værdien af indretningen øges for børnene, når de er medskabere og forstår, hvorfor designet ser ud, som det gør. Helt enkelt: når noget er værdifuldt, passer vi på det.
Rikke og Søren fra Absalon Professionshøjskole er kommet for at facilitere idéudviklingsprocessen.
For at kickstarte den kreative proces, foregår den fælles introduktion i pavillonen. Derefter sendes børnene på fotosafari to og to. De skal tage billeder af det mest spændende, det hyggeligste og det kedeligste rum.
Mange af eleverne løber hen til biblioteket. Energien er høj og der tales meget. Her er en kæmpe seng og med det samme er der tre drenge, der smider sig i den. Her taber de tråden, ”vi kan ikke finde noget sted der er spændende, vel?” De taler indbyrdes om andre billeder de har fundet på nettet. De andre børn går raskt rundt i lokalet og tager billeder. Drengene i sengen rejser sig til sidst og går videre til næste opgave.
Billederne uploades. Der er mange gentagelser og det er tydeligt at børnene er enige og at sofaer er det bedste.
Det er let at engagere børnene. De fleste er glade for deres mobiltelefoner og for at fotografere. Det er en leg, der slipper kreativiteten løs.
Lego og tegnegrej
Næste skridt for Søren og Rikke er at fylde viden på børnene. Det er planlagt at børnene løbende bliver orienteret om projektets udvikling fra idéfase, fokusgruppefase, udvikling af interiør og frem til levering visuelt med tegninger og tidslinje på væggen i det store fælles rum. Det er vigtigt at børnene bliver orienteret, så de ikke mister følingen og genkendelsen i projektet. Mister de det, kan de miste ejerskabet.
Rikke fortæller lidt om, hvad der skabe stemninger, og om hvad rum i rummet kan. Børnene får at vide at de skal tænke i nicher og overveje, hvilke handlinger materialer kan inviterer til. Søren fortæller om fremtidens arbejdsmarked: Hvilke kompetencer skal rummet understøtte?
Et godt involverende indslag er at børnene løbende skal svare på spørgsmål via Mentimeter.dk. På den måde kan Søren og Rikke løbende se temperaturen på børnenes øjebliklige meninger på projektoren.
Børnene skal vælge fire ord, som de mener skal bruges i indretningen af det store fælleslokale. Kloghed er et af de ord der kom op – en sjov oversættelse af ordet smartness. Ud af de mange ord vælges fire. Det er ud fra disse, at børnene skal indrette.
De visualiserer deres ideer med lego. Dette er en abstrakt stimuli af kreativiteten for børnene skal selv lægge betydningen i artefakterne. Derefter skal de tegne det hele ind på en plantegning.
Jeg observerer processen i et af klasselokalerne. I denne klasse er der fire grupper af 3 – 4 børn.
Børnene kigger på plantegningen af det store fælles rum. Jeg sidder ved et bord med fire piger. ”Hvad tænker I med lamper? Skal de hænge? ” ”Ja, dem uden skærm er mega pæne.”
Der er meget interesse ved bordet. ”Hvad kan vi vinde? ” spørger en af pigerne mig. Jeg forklarer, at det ikke er en konkurrence, og at der bliver kigget på alle ideer. Det sænker heldigvis ikke entusiasmen. Pigerne diskuterer livligt om de kan bruge pallesofaer – det er ikke så dyrt.
Pigerne kigger på legofiguren, ”vi skal lige ændre dette. Det er lige meget om vi bruger denne her, ikk?” Ved første øjekast ligner legoopsætningen en tilfældig sammensætning af klodser og artefakter. Det er det bestemt ikke. Pigerne bruger legoen aktivt. De bygger sig frem til, hvad som skal være hvor. Til sidst tegner de det ned.
Processen på Hastrupskolen fanger godt den generelle design-proces – at mange ideer skal skabes, ud fra behov, og at ideerne så skal samles til én. Jeg glæder mig til at se hvordan Søren og Rikke vil bevare involveringen i processen også i månederne frem. Og jeg glæder mig til at se hvordan den endelige indretning bliver.
