Hvad gør man når der ikke er plads nok?
En del af udfordringerne i Ellebjergskolens to 8. klasser var, at drengene fyldte meget. Jeg løste problemet ved at ændre på inventaret og skabe et visuelt større rum ved at ændre vægfarven fra mørk orange til lysegul i det mindste klasselokale.
Jeg designede akustiske skærme til nogle af bordene, som kunne give fordybelse. Så skiftede jeg nogle af de firkantede borde ud med runde for at ændre det hierarki, firkantede borde kan invitere til. Efter indretningen blev drengene mindre støjende og kunne bedre bevæge sig rundt i lokalet.
En stor del af pigerne sad ved de runde borde og blev mere selvsikre. Pigerne var nu mere aktive i timerne. På grund af et stramt budget, måtte jeg bruge eksisterende møbler fra andre steder i huse.





“Vi indledte et forløb med Sussie i vores 8. klasser på baggrund af for meget uro. Sussie var lyttende overfor vores problemstillinger og i samråd med os lærere indrettede Sussie lokalerne på en måde, der var mest muligt hensigtsmæssig. Især har Sussies indretning givet en god dynamik i den urolige klasse. Vi havde store problemer med, at eleverne gik meget rundt i klassen midt i timerne, uden grund. Dette blev mindsket enormt. Sussie har givet os et mere roligt klasselokale, som er rart at være i for både elever og lærere. Derudover føles den trange plads ikke så lille mere. ”
Med venlig hilsen Anne Sørensen, Ellebjerg skole