Lidt, men godt

Loppemarked Berlin, 2021

Vidste du at møbler er en af de helt store syndere, når vi taler belastning af miljøet?

Vores behov for at kunne indrette os er nemlig steget. Vi lever længere, og vores livsstil har ændret sig til flere flytninger gennem livet. Vi flytter hjemmefra som unge, flytter sammen med en partner, flytter til større bolig med børn, flytter alene, flytter sammen med en ny partner osv. Hver flytning giver et skift i, hvilke møbler der er brug for. Det bliver til rigtig mange møbler, der anskaffes og afskaffes. Rigtig mange af disse møbler havner på lossepladsen og langt det meste storskrald i Københavns Kommune brændes af.

Vores krav til køkkener har også ændret sig. Hvor der tidligere blev bygget hjem med køkkener, der skulle holde i generationer, skifter vi i dag vores køkkener ud (i gennemsnit) hver 11,5 år.

Al produktion medfører CO2

Møbelindustrien udleder mere CO2 end tøjindustrien. Men det er ikke som man burde tro pga. transport. Branchen er blevet langt bedre til at pakke flatpack, så der kan være flere møbler i en container og så først samle dem på stedet. Nej, det er i produktion, overfladebehandlinger og materialer synderen ligger. Størstedelen af alle møbler produceres i andre lande end Danmark og ikke alle lande har helt samme tilgang til bæredygtig produktion som vi.

Men hvordan ved vi så, hvad CO2-aftrykket er, og forstår vi hvad tallet betyder? Virksomheden MÅLBAR har lavet beregningsmodel, der gør det muligt af sammenligne CO2-aftrykket på en bøf og møbler. De to herrer, der står bag virksomheden, er Jakob Aaen og Anders Koefoed. De har begge en baggrund i møbelindustrien.

At netop de, med dette digitale værktøj, løb af med Danish Design Award 2021, vidner om at der er kommet nye øjne på, hvordan vi anskuer design og hvor vigtigt det er med bæredygtighed.

Og der generelt stigende interesse for at kende CO2-aftryk. Pandemien har ændret vores forbrugeradfærd globalt. Data fra YOUGOV viser at 54% af globale forbrugere (målt gennemsnit i 17 lande) vil handle bæredygtigt og tænke på deres klimaaftryk, når pandemien er omme. Lidt interessant er det også at Indonesien topper med 79%, for de er et af de helt store møbelproducerende lande.

Et smart designvalg – ikke et dårligere produkt

Så CO2-aftrykket skal tænkes ind i hele værdikæden. Som designer kan man ved fordel forlænge af produktets levetid (PLC). Brug gode materialer som har en længere holdbarhed fx træ, marmor, bambus, linoleum og kork, og som ikke er knappe ressourcer. Det kan også være konstruktioner, der holder og kan modificeres til nye behov.

Til når produktet er udtjent, giver det mening at arbejde med fx:

  • Genanvendelse – på lang bane
  • Bionedbrydelige materialer – på den korte bane

Hvad kan du gøre?

Som forbrugere skal vi nok til at vænne os til at fx syninger ikke mødes i perfekte mønstre eller designs der har farveforskel fra batch til batch. Den industrielle ensartethed må vige for at bruge færre resurser. Nyd når din æstetiske sans og higen efter det harmoniske blive udfordret.

Så hvad med lidt mindre, men godt? Jeg har lidt inspiration i dette indlæg og mere om bæredygtighed.

Læs, følg og del gerne

En pædagogstuderendes erkendelser fra praktikken
– Så er jeg tilbage med en opdatering fra frontlinjen af børnehavens …
Praktikoplevelse på første klasse
Nøj, hvor er pædagoger bare fantastiske! Jeg er startet min 7 ugers …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *