Hvad ville du læse, hvis der var frit valg på alle hylder?
– Så længe jeg kan huske er der brugt mange kræfter på at tale pædagogfaget ned og der er gjort godt grin med pædagoger. Jeg vil måske gå så vidt at sige, at det i særlig grad har været et udskældt fag de sidste 10 år. Men er det virkeligt et fjollet fag? Og kan alle passe børn? Jeg er blevet rigtig godt nysgerrig og som undersøgende designer, kan man vel sige at jeg er gået ”nativ”. Jeg vil forstå dem, der bliver pædagoger, deres tilgang, værdier finde forklaring på, om verdenen har brug for pædagoger. Spoiler: det har den!
Dette startede som en microblog på Instagram/Facebook fra mig til dig, hvor jeg har lagt et lille indslag på et par gange om ugen. Nu har jeg samlet det her over de næste indlæg, hvis du vil læse det i sin helhed. Blogindlæget her handler om at starte nyt studie i en voksen alder, lidt om studiet og hvordan jeg får enderne til at mødes.
Det er jo egentlig ikke nogen hemmelighed, men jeg er alligevel gået lidt stille med dørene om, hvad jeg har haft gang i det sidste halve år. Jeg startede i september på Carlsberg Campus og læser til pædagog.
Fra tvivl til inspiration
Det var en torsdagaften. Du kender det nok. Sån lidt grå trist aften, hvor alting bare er lidt op ad bakke. Jeg var taget ud og spise med Jesper og Sif, så vi havde god tid til at tale sammen og vende dagen. Da de andre var klar til at lytte, var det min tur. Og hold da op, hvor havde jeg meget på hjertet.
Der ting jeg virkelig elsker ved at være indretningsdesigner og så er der … SALG. Det synes bare at være lidt sværere med tiden at hive sig selv op og opsøge kunder. Måske især efter Coronanedlukningerne, hvor reglerne for kanvassalg ændrede sig; men også fordi jeg følte, at jeg gentog mig selv hele tiden og fik skabt al for lidt design.
Så nu sad jeg der, åben for nye løsninger.
”Hvorfor bliver du ikke pædagog? ” foreslog Sif.
”Hvad? ” Hun fortsatte:”Ja, du kan jo godt lide at være sammen med børn og du interesserer dig for læring og læringsmiljøer. ”
Jeg smagte på ordenen som lød ligeså lige til som det rustikke brød jeg netop havde taget en bid af. ”tjoh, hvorfor ikke? ”
At turde tage springet
Fredag, da jeg alligevel sad ved computeren, blev jeg faktisk nysgerrig og tjekkede hjemmesiden ud for pædagogstudiet.
Havde jeg virkelig lyst til endnu et studie, – og så et, der tog 3,5 år? Selvom jeg ikke ser mig selv som særlig gammel, kan jeg altså ikke løbe fra at jeg ikke just er ung, og det der med at få merit så ikke ud til at være en mulighed.
Og så var der også lige det med min identitet, hvem er jeg og kan jeg overhovedet se mig i rollen som pædagog? Jo, forbehold var der nok af.
Nå, men der stod på hjemmesiden at der stadig var pladser. Man ved aldrig hvad skæbnen har til dig, så jeg tænkte, at jeg kunne da altid søge og se hvor det ville bringe mig hen. Det ar jo slet ikke sikkert at jeg kom ind. Jesper kiggede min ansøgning igennem (tak, skat) og så var den klar til at blive sendt afsted søndag kl. 15.00. Kl. 6.30 mandag morgen fik jeg mail om at jeg var optaget og kunne starte introforløbet kl. 9.00, GISP!
Skal/skal ikke
Av, det havde jeg ikke set komme. Jeg havde jo stadig gang med forskellig ting via form-rum.com og var bestemt ikke klar til at lukke det ned. Kunne jeg virkelig være selvstændig indretningsdesigner og fuldtidsstuderende pædagog på samme tid? Jeg fik helt åndenød. Jeg havde ikke regnet med at det gik helt så hurtigt.
Jeg satte mig med en kop kaffe. Dette krævede alligevel en mental tilvænning. Jeg havde nogle jobting, der skulle rundes af og det sidste jeg havde lyst til var et orienteringsløb på Campus og dertilhørende navneleg med en masse meget unge mennesker.
Der gik en uge og mandagen efter tog jeg mod til mig. Med min nye skoletaske og notesbog følte jeg som en rigtig studerende.
Det er ikke helt nemt at finde rundt på skolen og alt imens jeg besteg betontrapperne, der mest ligner noget fra et parkeringshus (ikke dette billede), skænkede jeg lige orienteringsløbet i sidste uge en tanke.
Tilbage på skolebænken
Jeg kom al for tidligt den første dag og satte mig allerbagerst i det ene hjørne. Det føltes mere trygt. Så kom mine medstuderende dumpende, de sidste en halv time inde i undervisningen. Og ja, de er meget yngre end mig, – jeg fx den eneste med børn… og børnebørn J Der er dog også et par stykker i 30- års alderen. Dem er jeg måske lidt mere på samtale med, men det er heldigvis generelt en helt fantastisk sjov og social klasse.
Det der med alder burde egentlig ikke betyde noget, men jeg må indrømme at det har taget mig noget tid før jeg gennemskuede ITS learning, som er vores studieportal og jeg skriver stadig mange af mine noter i hånden, kun for at renskrive dem senere ind i opgaverne.
Selvom Campus et ret nyt ligner klasseværelseslayoutet stadig noget fra industriens tid. Der er en stor opslagstavle og en tavle (godt nok touch screeen) og en masse borde og stole på for få m2. Den ene side er der store vinduer med udsigt ind til naboernes lejligheder.
Væggene er hvide, så for at gøre det en smule vores rum har vi hængt værker fra vores opgaver i æstetisk læring op hulter til bulter. Her slår mit designerhjerte lige et slag over og ville have ønsket kulørte vægge, nogle hylder, skifterammer, vitrineskabe og knager.
Jeg vil selvfølgelig stadig skrive om det fysiske læringsmiljø og design, men altså lige nu har jeg meget mere at fortælle om min oplevelse på Campus. Følg bare med på min rejse her eller på https://www.instagram.com/sussielerche/ eller https://www.facebook.com/