Hvis du nu går og tror, at det at arbejde med kroppen i praktiske fag udelukker at skulle læse side op og side ned med teorier, kan du godt tro om igen. Der er nemlig sket en akademisering af disse fag. I forvejen har jeg en professionsbachelor i design og business, så det vidste jeg nu godt. Alligevel er det kommet bag på mig, hvor meget teori og eksamener fylder.
I dette blogindlæg vil jeg lige give dig en introduktion til de tre første prøver, du skal igennem før din praktik, hvis du vil læse pædagog.
- KSM (Køn, sex og mangfoldighed)
- PUKÆA (Pædagogiske undersøgelser og kropslige-æstetiske aktiviteter)
- Præsentationsportfolio
Nyt stof skal ind under huden
Den første opgave er afleveret. Den hedder KSM og er om normkritik. Det foregår på den måde, at hver gruppe får hver deres case, som skal analyseres med afsæt i de teorier, vi har læst. Det er lidt anderledes end at skrive opgaver her end det var på masteren i design – særligt fordi der er så meget gruppearbejde på pædagogstudiet. Billedet her er en plakat vi kreerede ud fra vores case.
Jeg kan nu godt lide gruppearbejde, og vi har det ret sjovt. Underviserne prøver at sætte os sammen, så folk med samme ambitionsniveau kommer i samme gruppe. Nogle gange lykkes det og andre ikke, jeg har været super heldig. Det er ret vigtigt at gruppen fungerer, for hver mandag har vi digital mandag. Det betyder at undervisningen foregår i gruppe et selvvalgt sted, og så får vi opgaver via videoer. Dem løser vi, og sender dem ind. Vi kan, hvis det brænder på, zoome med en underviser.
Min gruppe og jeg har haft en fest med digi-mandag og det er som om stoffet sidder bedre fast, når vi læser teori højt for hinanden, tegner, klipper, filmer og brainstormer sammen. Noget jeg kan mærke, jeg har manglet i mit hverdagsliv.
Æstetik og læring
Æstetik er mere end det smukke; det er det sanselige. På studiet er det en del af den kropslige læring. Jeg har altid synes, at internalisering af den kropslige erfaring er den perfekte måde at lære og huske på, og jeg skrev en del om det i forbindelse med design af fysiske læringsmiljøer for nogle år siden. Se sussielerche.com under læringsmiljø.
Den anden store opgave på studiet hedder PUKÆA. Her er opgaven at skulle skabe en aktivitet, observere den, analysere og diskutere.
Igen er det anderledes at lave opgaver her i forhold til mit virke som indretningsdesigner. Det færdige produkt er ikke så vigtigt, men mere om processen har været relationsskabende. Når jeg tegner og indretter, er det naturligvis vigtigt at processen er transparent for kunden, men det færdige resultat skal også stå knivskarpt – for det er jo kunden der betaler.
Min gruppe og jeg kom frem til at børnene i vores fiktive børnehave ”Molevitten” skulle bygge et dinosaurlandskab. Der var meget læring i processen for os, og vi tog bestemt ikke den lige vej. Nu havde vi ikke lige adgang til børnehavebørn, så vores studiekammerater skulle agere vores målgruppe. Mens de klippede og klistrede træer og vulkaner, skulle gruppen og jeg observere. Observationerne blev brugt i analyse og diskussion.
Skulle det nu være så svært? Der til kan jeg kun svare: Ja. Vi bliver hele tiden tvunget til at arbejde teorier og begreber ind, perspektivere og reflektere. At blive pædagog er absolut kun for de seje!
Udfordringer ved at skifte studie og justere perspektiver
Lige meget hvilket studie du går i gang med, gælder det om at alle på studiet taler samme sprog, bruger samme begreber og arbejder med samme værdigrundlag. Det kan godt være super forvirrende og svært at skulle at aflære det, du allerede har lært på et andet studie. Der er andre teoretikere som har et anderledes perspektiv på begreber, som du allerede kender.
Den tredje opgave er vores portfolio-opgave. Her gik det ud på at tage en opgave, som vi havde lavet tidligt på vores studie ud fra den teori, vi på det tidspunkt var nået til; og anvende en ny teori på samme opgave. Så min gruppe tog fat i den gamle tekst og kiggede på den med et nyt perspektiv, den nye viden vi havde erhvervet siden vi skrev stykket, og de tanker vi havde haft siden.
Jeg synes det var en noget underlig opgave, for det lod ikke til at de nye perspektiver passede helt så godt som de originale. Det gav naturligvis en vis mulighed for at reflektere og beskrive: hvorfor det. Processen tvang os også til et genbesøge en masse af de ting, som vi havde lært i løbet af halvåret. Jeg havde dog nok foretrukket at lære nogle nye ting.
Nå, men mine fantastiske holdkammerater og jeg har da fået smøget ærmerne op og kæmpet os igennem kompromiser, faglitteratur, gamle cases og alt for mange kopper kaffe og fået et ok produkt ud af det.
Hvad har jeg fået med mig til nu?
Jeg vil lige fortælle om to begreber, jeg har taget med mig fra første modul. Min gruppe og jeg har været meget optagede af, hvordan man arbejder anerkendende som pædagog, og hvordan det kan hænge sammen med ens egne erfaringer og oplevelser. Jeg har tidligere arbejdet med begrebet anerkendelse som metode i ledelse, coaching og interviews, men her på pædagogstudiet er anerkendelse en proces. Der er fordele og ulemper, men brugt med respekt for individet kan det fremme tillid og relation.
Et andet begreb der har været interessant at dykke ned i er ”definitionsmagt”. Det er selvfølgelig ikke lige meget, hvordan vi bruger sproget. Har du fx tænkt over hvordan du stiller spørgsmål? Hvis jeg nu spørger et barn: “Var der en god ferie med far og mor?” Så kan min intention jo god nok fordi, jeg har er en oprigtig interesse i barnets liv, men ved at spørge til far og mor har jeg allerede har defineret, hvordan en ”normal” familiesammensætning ser ud. I dag er der lagt flere sammensætninger og jeg opnår en dybere dialog med barnet ved at spørge: ”Hvordan er din ferie gået?”.
Fra teori til praksis
Der starter nu et nyt kapitel i mit liv som studerende, på mandag starter jeg i 7 ugers praktik, i et børnehus med en masse skønne unger. Jeg var til forsamtale i december og på vejen der fra nåede jeg at få to kram af et par børn i forbifarten.
Jeg glæder mig til at møde dem igen.