Hvad kan designere bruge AI til?

Egentlig skulle dagens indslag have handlet om noget helt andet, men da jeg af og til skriver om trends og kreative processer, tænker jeg at dette indlæg også måske vil interessere dig, kære læser.

Hvad er AI?

Det handler om AI. Du har nok stødt på det i medier og det er det ”hotte” lige nu. Lige kort om hvad AI er: AI står for Arteficial Intelligence – kunstig intelligens. Det er en kode i et program/system, der lærer sig selv at gøre ting, som fx at sætte viden sammen på nye måder til brugbare løsninger. Det at sætte tankemønstre og erindringer sammen på nye måder og skabe et ofte visuelt produkt er kreativitet, og er ellers noget der var forbeholdt den menneskelige hjerne.

AI er ikke det samme som at indsamle og analysere på data for at klarlægge sammenhænge, men AI sammensætter, gennem analyse, ensartede ting som tekst, lydfiler eller billeder til et nyt produkt på beregning af hvad der er sandsynligt. Hver gang programmet/systemet bruges, modtager det nye informationer, som gemmes og bruges til at komme med et mere målrettet produkt næste gang. Den lærer og bliver kun bedre og bedre. At sige det er machine learning er lidt forenklet, for AI er fællesbetegnelsen for hvilken som helst klasse af algoritmer, der gør det muligt for en computer at udføre opgaver på en rationel måde.

Til hverdag er det blevet almindeligt at div. hjemmesider har chatbotter til at besvare spørgsmål, men AI bruges også til mere komplekse opgaver som apps fx Ellie til at opdage og behandle posttraumatisk stress. Og mangler du en god ven eller en at flirte med kan du jo downloade app’en Replika.

AI som idegenerator

Det var så lige en kort intro. Nu er jeg jo ikke programmør, så min interesse for AI er helt lavpraktisk: WIFM (what´s in it for me). Derfor var jeg ude og besøge min gode ven Rune, som allerede ved en del om brug af AI programmer. Han er egentlig forfatter og har udgivet flere episke fantasybøger, men stod og skulle bruge forsider til bøgerne. Derfor begyndte han at arbejde med billedgenerator-programmer og har været så sød at give mig en introduktion. Nu tegner han også book covers for andre og bruger AI i den kreative proces.

”Prøv at tænk på da fotografiet kom til. Før det var det tegnere, der stod for illustrationer i aviser og på plakater. De havde været flere år om at lære deres håndværk, så naturligvis var de skeptiske over for at man ved at tage et fotografi kunne afbillede virkeligheden. Ikke desto blev fotografiet populært og på samme måde som hvor fotografiet var grynet, sort/hvid og meget besværligt i starten, så er AI kun i sin spæde start.” siger Rune med slet skjult begejstring.

Rune bruger programmet Midjourney til fundament for sine tegninger. Det foregår ved, at du skriver en prompt. Hvis du af og til bruger af stockbilleder, kender du nok til at skrive søgeord eller tekst, når du skal finde et billede, der passer med den stemning eller det tema, du vil understøtte din tekst med. Dette kaldes en prompt. Når du har skrevet din tekst, sætter Midjourney billeder sammen til forslag. Jo mere skør din prompt er des sjovere billeder. Prøv fx ”Photorealistic panda eating icecream on Mars” og se, hvilke billeder der kommer op.

Midjourney er tilknyttet Discord. Discord er en platform, hvor forskellige communities kan samles i grupper og nørde inden for hver deres interesse. En af disse communities er så brugere af Midjourney. Her lægges alle generede billeder op og andre i gruppen kan frit bruge andres billeder og prompt.

Billederne som programmet/systemet bruger kommer fra open source altså fx stockbilleder, der er gratis eller betalt rettigheder på.

AI-genererede billeder er ikke (endnu) lige i skabet og der skal en del efterredigering til, men det kan du også få lidt AI hjælp til i andre apps.

Det er vildt underholdende at lege med AI apps, og som begynder er jeg faldet over Dall-e til at få sjove ideer fra. Nu er mit område jo rum og indretning, så det er også disse emner der ryger i min prompt. Det er ikke billeder, der som sådan kan bruges direkte som færdigt produkt, men det er i spændende og skøre vinkler, jeg nok ikke selv ville have sat sammen. Måske fordi jeg er bundet af min viden om konstruktion, materialer og ikke sætter fantasien løs på samme måde, som når alt kan lade sig gøre.

Der er allerede nu en del Instagram konti, der bruger AI generede billeder. Prøv at chek Shudu Gram ud. Modellen er ikke en virkelig person, men digitalgeneret, og hun bliver hyret af større virksomheder som fx Louis Vutton på lige fod med irl (in real life) modeller. Prøv at søg på #aiart på Instagram og du vil blive overrasket, over hvor meget der allerede ligger.

Med sølvpapirshatten på

Vi er stadig ikke helt der, hvor biler er selvkørende. Mange AI programmer kræver stadig menneskelig indblanding, men det går stærkt og de lærer eksponentielt. Hvis du sammenligner billeder fra Midjourney fra i sommers og med billeder i dag, vil du kunne se en kæmpe forskel.

Lige så vild jeg er med alle de muligheder, fremtiden byder på, er jeg også udstyret med en portion sund skepsis. Teknologien er nemlig fantastisk til at gøre vores liv nemmere, men i de forkerte hænder kan den bruges til at undertrykke og rykke magten ud til få individer. Vi ser det allerede med, hvordan fx Kina bruger ansigtsgenkendelsesprogrammer for at holde øje med udvalgte befolkningsgrupper eller bare med alle borgere i en by. Ansigtsgenkendelsesprogrammer, der sagtens kan have lært genkendelse fra det brugere frivilligt har lagt op på det sociale medie Tic Tok.

Dall-e er fra virksomheden OpenAI, og Elon Musk er en af investorerne bag. Her kan jeg godt tage sølvpapirhatten godt ned om ørerne, for kombinationen af at han ejer Twitter (en debat/nyheds-platform) og samtidig have adgang til stærke AI programmer er mere end et rødt flag for mig. Måske har jeg bare en veludviklet fantasi, men der er allerede konstateret rene AI profiler på Twitter, som er der for at lære, og det kræver ikke mange superskurketanker at få gale ideer om, hvad det kan bruges til.

AI og nogle af de etiske dilemmaer

Der er også nogle etiske dilemmaer. Når vi taler om fx billeder, er der i nogle programmer lagt filtre ind, som gør at du ikke kan billedegenerer på kendte mennesker eller andre. Dette er typisk for de AIs som koster penge at bruge, hvorimod der i de gratis typisk ikke er nogle filte og man kan slå dem fra i de AIs der er open-souce (hvis man retter i koden). Vi kender det fra fænomenet deep fake, hvor der sættes kendte ansigter på karakterer i videoer eller får portrætter til at synge. Der findes allerede en del app’s til det. Det er ganske underholdende og så længe du skriver, at det er deep fake, må du gerne publicere det. Her er der nogle eksempler.

Selvfølgelig bliver der også genereret pornobilleder med digitale modeller. Det er vel ok, for så er vi ude over at det er virkelige mennesker, der kan blive udnyttet – men hvad med børn? Vil det være i orden at lave digital modeller af børn og bruge dem? I mange år har manga-tegnere kunne tillade sig at balancere på det at bruge meget unge piger i seksuelle scener, netop fordi det var tegninger, men hvis det er mere realistisk i fotos og videoer er det så forsvarligt?

Tager AI mit job?

Ja og nej. Ammaar Reshi er lige udkommet med børnebog, hvor alle illustrationer og tekst er lavet med IA. Bogen, som handler om en pige og hendes ven, en AI robot, har skabt en del debat. Kreative folk som forfattere og tegnere har kritiseret at bogen, som de mener er blevet til på baggrund kildemateriale, de har arbejdet hårdt for at skabe. Der er også kommet en frygt for at AI vil erstatte dem. Men at lave en bog på AI er langt fra plug and play. Der er stadig meget arbejde i at efterbehandle, og dygtige kreative folk bliver ikke arbejdsløse lige med det samme, men ved at omfavne de nye værktøjer der ligger i AI, kan den kreative proces boostes i nye retninger.

Vi er i en brydningstid om vi kan lide det eller ej. Den måde vi har bygget vores samfund op på med ejerskab af designs og opfindelser skal gentænkes. Ældre generationer, som har fundet trygheden i det der var (protektionisme), vil kæmpe for at få ”de god gamle dage” tilbage – se eks. Trump – og for yngre generationer som Z og X, der er vokset op i en digital verden og med delekultur, vil det være mere naturligt ikke at frygte teknologi og værdien ved at dele.

Hvis du vil læse mere om, hvordan Ammaar Reshi gjorde er hans twitter tråd her.

Og kig lige over på Runes blog, hvor du kan blive meget klogere på AI.