Hvor skal vi lege?

En af de ting, som jeg ofte bliver spurgt om er, hvordan I ude i børnehusene etablerer tydelig zoneaflæsning. Interessen bunder i, at hvis vi (børn og voksne) kan aflæse hvilken handling, der forventes af os i det givne rum, kan det forebygge konflikter.

Fx har en institution på Sjælland et roligt rum, hvor den højre del er tænkt til læsning og højtlæsning, med bløde flydemøbler, mens den venstre del er tænkt til spil, med små borde og små stole om. En aflang trækasse igennem midten af rummet viser inddelingen og gør det yderligere tydeligt ved en lille væg midt gennem længden af trækassen. Til højre for trækassens væg står der bøger, og til venstre står der spil. Alle kan gennemskue hvad der skal foregå hvor, og dermed kommer de to aktivitetsgrupper ikke i vejen for hinanden.

Ud over at det skal være nemt at aflæse den ønskede handling – som fx at lege ”forældre og børn” hvor der er dukker og dukkeseng – skal der også være afskærmet plads. Børnenes behov for at lege alene eller med en enkelt ven, kan i legesituationen aflæses ved at de forskanser sig med taburetter og legekasser. Det gør de for at andre børn ikke kan komme ind og forstyrre legen.

Prøv at eksperimentere med folietape på gulvet. Tape et område ind og skab rum i rummet. Brug evt. malertape til forsøget. Der findes folietape til en mere varig løsning, hvis I synes det fungerer. Ellers brug ensfarvede tæpper, skærme, podier, forhæng og rumdelere. Lys og lamper kan bruges strategisk (især om vinteren), der hvor I ønsker at børnene skal søge hen.

Legehuse eller tipier er også en måde at skabe rum i rum.

Det er ikke kun inden for at der kan etableres zoner. Udenfor kan der med strategisk beplantning skabes små nicher og huler til leg for små grupper og sandkasse området kan udgøre en lille landsby med huse mm til den større leg. Mange børnehuse har de sidste år også udvidet med bålplads og udeværksteder.