Skal alle stuer kunne alt? Hvad hvis én stue kunne drama og rollespil, én kunne være køkken og restaurant, én havde biler, rumraket og byliv, og én havde bondegård, stald og (gynge-)heste?
Et godt eksempel på et teamrum findes i et af børnehusene, som jeg har været ude at besøge. De havde samlet al deres duplo. Hold da op, hvor var der meget. Tænk hvis der ikke var købt en kasse til hver af stuerne, men kun en stor portion til én. Så kunne der måske blive penge fri til andre ting. Ved at samle klodserne kan der etableres et konstruktionshjørne med lyddæmpende filt på fx podier, plader på væggen, så konstruktionerne kan bygges der, og ”putte-i-hul”- og rullekasser, der gør det nemt for børnene at rydde op.
Temarum bliver endnu mere værdifulde, hvis man aftaler at gå på besøg hos hinanden en gang i mellem.
At indrette temarum gør det også nemt for børnene at aflæse, hvilken handling, der forventes af dem, og der kan opstå færre konflikter.
Slip fantasien løs – aktivitetsrum
Har I for meget plads i jeres børnehus? Eller har I måske allerede et rum i huset, hvor børnene kan gå hen i mindre grupper og aktivere kroppen med at klatre, hoppe og kravle uden en voksen nødvendigvis skal med.
Selv om børnene ofte er ude, når de skal bruge kroppen, giver det god mening også at have et aktivitetsrum indenfor, når vejret er dårligt eller bemandingen kræver at være inde.
Så hvad skal et sådan rum kunne? Det må ikke være for stort, for så indbyder det til for mange børn og så kan der nemmere opstå konflikter. Godt indhold kunne fx være:
– Klatresten på væggen
– Et lille legehus med huller i, så der kan kravles igennem
– Et podie med hynder i smudsafvisende materiale.
Tænk evt. en væg med kulørte akustikpaneler ind.
For at sætte gang i fantasien kan I give rummet et tema. Fx kunne et tema være ”under vandet” og der kunne være et vægmaleri med en ubåd, fisk og koraler. Et andet tema kunne være en eng med blomster, insekter og køer. Husk at lakere maleriet – så holder motivet længere. Mangler I skitser, skabeloner eller har I brug for det færdige motiv, så giv mig et praj.
Vi lærer med kroppen
Sanserum i børnehaven er som regel egnet til børn med specielle behov, men alle børn kan have glæde af at være i et rum, der udfordrer og får børnene til at reflektere over deres sanser.
Find et egnet rum. Om der er vinduer eller ej, er ikke vigtigt, bare der er plads til at ligge ned på bløde madrasser for alle. Det skal naturligvis være et rum, hvor døren kan lukkes, og ikke noget gennemgangslokale. Det ligger nok i en ende af institutionen, snarere end i midten.
Tænk hvordan I vil sætte børnenes sanser i spil. Her er nogle af de sanser, der giver mening at påvirke i et sanserum:
Den visuelle sans: Brug lys, skygger og farver. LED-belysning, bobbelrør, spejle, projektorer og video er nogle af de hjælpemidler I kan bruge, når synssansen skal stimuleres. I kan også bruge kulørt transparent folie eller silkepapir på vinduerne. Der skal være noget, der er spændende at kigge på og som evt. bevæger sig.
Den olfaktoriske sans: At bruge dufte er lidt mere kompliceret, for især kunstigt fremstillede dufte kan fremprovokere allergi. Hvis der skal leges med dufte, kan det evt. være små duftpuder med naturlige duftende blade og blomster. Luft rummet godt ud, før I skal være der – frisk luft er også dejlig en sansemæssig oplevelse.
Den auditive sans: Højtalere er nemmere at få fat på og behøver ikke installation. Brug dyre- og fuglelyde eller rolig musik med spændende lyde, som børnene ikke nødvendigvis hører til hverdag, som fx toner fra andre lande.
Den kinæstetiske sans: Dette er vores bevægelsessans – det vi mærker, når vi fx er i et boblebad eller motionerer. I et sanserum kan det være følelsen af en kugledyne eller tæpper/puder i forskellige materialer, der kan nusses og røres ved. Men der kan også tænkes kropslige øvelser (fx yoga) og massage ind.
Dette er et indretningsforslag (her over) til et børnehus, der har fået bygget en hems. Fordi gulvet ikke er isoleret, kan det larme ret meget, hvis der hoppes og tumles. Hemsen er derfor mest egnet til ro og fordybelse.
Jeg foreslår at rummet deles i to zoner. Den inderste del bruges til sanserum, med en tyk madras, LED-lys og mulighed for at spille musik. I den forreste del kan placeres et bord med bagkappe, så tingene ikke falder ned. Når bordet er placeret op ad tremmevæggen, er det for at barnet, der leger her, stadig har udsigt til, hvad der sker nede på stuen.
Mit indretningsforslag til sanserummet er:
– Runde spejle, der kaster lyset tilbage.
– LED-lys og Bluetooth-højtalere.
– Plads til at slænge sig.
– Plads til fordybelsesleg for to til tre børn.
– Opbevaring af legedyr, dukker og lignende.
Drama som konflikthåndtering
I et andet børnehus arbejder de aktivt med læringsmiljøer og ændrer ofte på rummene i forhold til hvilken konkret pædagogisk udvikling, de ønsker fokus på. Fx arbejder en af stuerne med konflikthåndtering gennem drama og rollespil. Scenetæppet er løst som en midlertidig indretning, og kunne sagtens gøres mere permanent.
Jeg foreslår:
– Nyt forhæng
– Mærk scenen af med folietape – det giver en naturlig respekt for dem, som optræder. Et podie ville være optimalt, men dette er et gennemgangsrum, så at flytte på et podie hele tiden vil blive irriterende.
– Giv børnene mulighed for at skifte kostume bag scenen ved at opbevare klæd-ud-tøj i børnehøjde i kasser og på knager.
– Giv mulighed for publikum at sidde, og skærm af for uro. Jeg har her illustreret en briks med høje sider.
– I områder, hvor der skal være aktivitet som leg, kan der bruges letaflæselige grafiske illustrationer. Steder hvor der ønskes fordybelse som i læsekrog eller ved spisebord, kan anvendes mere de- taljerede illustrationer, som fx børnenes egne tegninger.
Rum til sprog og mere leg
Flere børneinstitutioner har i dag fokus på sprog. Her er mit bud på hvordan I kan indrette et rum, hvor ord og lyde kan manifesteres i en kropslig læring. Overvej om I har et lidt større lokale, så I også kan invitere forældre med barn ind i dette pædagogiske rum.
Det kan gøres med afsæt i:
– Lydord som “SI SI SI” eller “LA LA LA” som tekst på vægge kan nudge børnene til at gentage lyden. Jeres talepædagog kan komme med input på de gængse lyde, der er mest udfordrende for børnene.
– Spejl på væggen kan bruges for at se hvordan munden formes. Ikke illustreret på tegningen.
– Tavle til at skrive på, og hvis I vælger at male en væg med magnetmaling, kan der sættes magnetiske bogstaver og billeder op – evt. nogle som børnene selv har lavet.
– Her er valgt et rundt bord for at danne fundament for lighed.
– Brug evt. folieprikker på gulvet, så barnet kan hoppe fra prik til prik, mens der øves lyde og ord. Ikke illustreret på tegningen.
Har I allerede gode ideer, men mangler hjælp til at realisere dem?
Ring 2031 3899 eller skriv til mig på sussielerche@gmail.com og få en aftale