En del ældre børnehuse er bygget med et stort fællesrum. Det er ikke tilfældet i dag, hvor kvadratmeterne i højere grad lægges ude på stuerne. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men hvis I har et ældre hus, så læs bare videre og bliv inspireret.
Fællesrummet er som regel et stort rum med adgang til et køkken og fungerer, med mange døre ind til stuerne og fordelingsgange, som trafikknudepunkt. Det er her, der er samling i de tidlige morgentimer og sene eftermiddage. Nogle huse bruger også dette rum til de store børn i perioder med overlap af mange børn. Det er det rum, der virkelig kan løfte en institution, hvis indretningen gennemtænkes, men det kan også være omkostningstungt.
Fællesrummet som visitkort
Netop fordi mange forældre afleverer deres børn her eller i hvert fald passerer dette rum, når de skal ind på stuerne om morgenen, kan I bruge omgivelserne til at formidle jeres pædagogik. Hvis I har fokus på fællesskab og det sociale, er det måske en lille landsby af legehuse, der er løsningen. Eller måske har I fokus på madens rejse fra jord til bord, så er det måske udstilling af planter og et samlingssted illustreret som et drivhus (i træskelet).
Jeg har taget to eksempler med her på fællesrum, som de ser ud nu, og hvordan de kan se ud. Det første med skoven som tema, og det andet med fokus på motorik.
Her er et eksempel på før og nu.
Det store fællesrum bærer præg at blive brugt til opbevaring af inventar. Der står i øjeblikket en stor blå hjørnesofa, som er elsket, men som fylder meget både fysisk og visuelt. For at lette rummet, forslår jeg at sætte to mindre sofaer op. Det bør også overvejes, om der er brug for så mange skabe i køkkenøen. Fjernes bare tre, vil det også lette rummet. Folie på noget af skabsvæggen og mosdekorationer vil skabe stemning, ligesom det vil signalere kreativitet og overskud at beklæde eller bygge træer på pillerne.
Rumlig oplevelse for store og små
Det store fællesrum fungerer i dag som mødested, når flere skal samles – også personale i mellem. Det er et rum med meget uro og støj. Rummet er virkelig et trafikknudepunkt med mange flowzoner. I dag er der kraftig visuel støj. Der foregår rigtigt meget med grafiske stepstones i folie på gulvet, tæpper med illustrationer og akustiskdæmpende billeder, der alle har forskellig æstetik. Der er ikke et samlet budskab. Dette rum kunne formidle pædagogik meget bedre gennem den rumlige og visuelle oplevelse. Indretningen vil også kunne være vejviser på, hvordan øvrige rum kan indrettes, når der igen er penge til overs.
For at løfte indretningen i dette rum foreslår jeg:
1) Fjern overflødig inventar, når det ikke bruges, og brug en lydabsorberende mobil væg til at skærme for det inventar, der ikke er i brug
2) Maling af vægge, karme og døre
3) Akustikpaneler på en til to vægge
4) Dekorationsplader i form af bølger og prikker, som signalerer bevægelse
5) Tydelig legezone markeret med folie/tæppe/niveauforskel på gulv
6) Legezone med mulighed for at kravle og bruge kroppen. Brug evt. store siddepuder (som børnene kan hoppe på og imellem) eller lad os se, hvad I allerede har
7) Skift af lamper/lyskilde
Ejerskab på fællesrum
Lige til sidst om fællesrum:
For kender du det? Jeg parkerede min cykel foran min opgang. Nu har min cykel en cykelkurv. Da jeg kom forbi den mandag morgen var der nogen, der havde smidt affald i kurven. Jeg lod det ligge, og da jeg igen kom forbi et par dage efter lå der endnu mere affald i den. Nudingfænomenet kaldes broken window.
Jeg har skrevet om fænomenet i tidligere indlæg her.
Sådan fungerer det også i fællesrummene på daginstitutionerne: Der er ikke brug for fx en reol inde på en af stuerne, så den bliver kørt ud i fællesarealet – bare sådan midlertidigt. Men det medfører altså ”Broken Window”. Andre ser reolen og tænker: Her kan jeg da også lige stille det inventar og legetøj, jeg ikke har brug for.
Men hvordan kommer man så rodet til livs på fællesarealerne? Tja, først og fremmest skal I have en tydelig kommunikation om, hvor I stiller ting, der ikke bruges. I kan også skabe ejerskab til fællesrummet ved at give ansvaret for indretningen til en eller to voksne. Mange pædagoger er super kreative. Find den eller dem, der har evner og lyst.
Et fællesareal på ældre institutioner har som sagt ofte mange flowzoner og fungerer som trafikknudepunkt. Brug grundplanen og tegn ind, hvor trafikken går. På den måde ser I hurtigt, hvor I absolut ikke skal placere møbler.