Retail mod nye tider

Træt af internetshopping? Og trænger du til få IRL (in real life) oplevelser, så fortvivl ikke.

Nu sker der virkelig noget i retailbranchen! Butikker, hoteller, restauranter og caféer rejser sig som fugl Fønix af asken efter to år med nedlukninger og restriktioner. Innovation har det med at accelerere i krisetider.

I dette indlæg vil jeg fortælle, hvor retailbranchen er nu, og hvilke tiltag der allerede er sat i søen forskellige steder i verdenen.

Det er som om tingene smelter sammen og grænserne mellem butikker, hoteller, restauranter, caféer og endda også fælleskontorer udviskes. Nu handler det om ”hospitality”.

Lokal vinkel

Branchen er også blevet klar over at det ikke er nok at satse på turister. Sammenholdt med at forbrugeradfærden – efter megen nedlukning – er ændret, og flere handler lokalt, har det gjort at vi så store kæder som fx Top Shop gå konkurs. De traditionelle shoppingcentre, især i USA, fik det hårdt. Selv Debenhams og House of Fraiser måtte sande at den gamle forretningsmodel for retail ikke duede længere.

Retail tænker lokalmiljø. Bare se IKEA (planning studio), som tidligere kun var at finde uden for byen i industriområder, nu er at finde i mindre butikker i centrum af København. Her kan du blive vejledt og bestille og få tilsendt dine varer.

Mere gæst end kunde

Butikker har den fordel, at det er et sted vi kan mødes fysisk og kan få imødekommet vores behov for at socialisere. Brands agerer vært og inviterer til dig til at blive en del af deres fællesskab. Hvor der tidligere var fokus på produktsalg, er der nu en tendens til at bygge fællesskaber op om brandet. I butikken bliver du nu ikke kunde, men du er gæst. Det er her du får den personlige betjening. Den fysiske butik er ”the Hook” og det virkelige salg ligger i at du tilmelder dig butikkens app/webshop – for her er der fx ingen begrænsninger på hvor mange kunder, der kan betjenes, og der er fantastiske muligheder for at opsamle data om kunderne. Et eksempel på det er Nike. Du kan få service som ”scan din fod” til den rigtige sko, hvis du altså også downloader deres app.

Alt under ét tag

Nordström, der ellers er kendt for at være et stormagasin, har nu også indrettet flere mindre lokale afdelinger (Nordström Local) i ét plan. Hver afdeling afspejler det lokalmiljø, den ligger i. Brugerrejsen starter på mobilen. I butikken er ikke mange varer, for meningen er at du på forhånd har bestilt dine varer på nettet, eller at den personlige stylist, som Nordström har stillet til din disposition, har fundet til dig. Du kan så prøve tøjet i store luksusprøverum (nogle af dem kan forveksles med mindre hotellobbys).

Nordström Local går all in på kundeservice. En skrædder hjælper dig med at tilpasse tøjet for dig, og der er en åben systue, hvor du kan se, hvordan der arbejdes. Ellers er der skønhedsklinik, bar, juicecafé, skomager og fælleskontor. Alt sammen i et glidende flow (se fx Arket) og ikke som vi kender det med shop-i-shop modellen fra firserne.

Der er naturligvis også affaldssortering på p pladsen. Så du kan smide dit brugte tøj rigtigt ud.

For Nordström er tanken at bygge videre på det der fungerer, i stedet for at fokusere på at løse det der ikke virker.

Hent dine bestilte varer i butikken, Nordström

Masser af wow-faktor

Op gennem 80’erne var det kædebutikkerne, der var i fokus. Alle butikkerne var ens for at kunden skulle føle sig tryg. Det var altid de samme varer der blev tilbudt inden for kæden. Sådan er kundernes behov ikke nødvendigvis længere. De vil gerne opleve at være nye steder og at butikken afspejler værdier fra lokalområdet. Den kinesiske bogkæde, Zhongshuge bookstore, er vilde og forskellige indretningsdesigns i alle butikkerne. Bare se en af dem her.

Chelsea in Bloom er en event, butikker mm. kan være med til. Hele området bliver pyntet op med ægte og silkeblomster. Her er det lokalområdet, der gør noget for at brande sig selv, og er du så heldig at have en butik her, er det en event der virkelig lokker folk til.

Et andet koncept jeg vil nævne er The Anya Hindmarch Village London. Anya Hindmarch startede med at købe en hjørnebutik, hvorfra hun solgte sine designertasker. Efterhånden som de tre andre butikker på hjørnerne overfor blev ledige, købte hun også dem. De fire butikker udgør i dag en lille landsby. En af butikkerne er blevet en café, en anden negle/frisørsalon og den sidste er en pop up-store, der jævnligt skifter udbud. Hele området er designet for at få dig til at blive længere, nyde indretningerne og naturligvis blive en del  af fællesskabet.

Chelsea in Bloom

Kunderne ved styrepinden

Den sidste jeg vil nævne, er tysk-schweiziske Freitag, for de har virkeligt sat turbo på involveringen af kunderne. Freitag designer tasker af brugte lastbilpresenninger. De har nu en værkstedsbutik Zürichs, hvor du selv kan lave din egen Freitag-taske. Sammen med vejledning fra personalet kan du bruge maskiner og værktøj. Presenningerne er genbrug og tekstilerne, du kan bruge, er komposterbare.

Som sagt er der masser af spændende initiativer. Der sker også meget på den digitale side af retail og det bedste er et koncept som Matterport 3D. De kan opbygge en 3D-model af en virkelig eller fiktiv butik, som kunder så kan bevæge sig i tredimensionelt, og vælge varer fra. Matterport gør det billigere og nemmere for også mindre spillere i branchen kan være med på den digitale udvikling.

De bedste retailoplevelser får vi som kunder, når der er diversitet.

For et års tid siden, hvor Corona var på sit højeste, skrev jeg dette indlæg om detailbutikkerne. Hvad var rigtigt og hvad var helt forkert? Hvor tror du branchen er på vej hen? Læs med her og skriv gerne feed back til sussielerche@gmail.com

Læs, følg og del gerne

Interviews med den positive tilgang
Jeg har det sidste halve år læst en master på KADK (Det …
Hvad betyder spiseoplevelsen for børn?
Jeg har det sidste halve år læst en master på KADK (Det …
Styr på processen
Lidt om min proces på studiet Master i design
Indret med Groovy Vibes
Mangler du inspiration til indretningen? Her er tips og moodboards, så du …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

%d bloggers like this: