Jeg har det sidste halve år læst en master på KADK (Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering). Min afsluttende opgave for første semester – som handler om den gode spiseoplevelse i skolen – faldt midt i tredje bølge af corona. Dermed måtte jeg opgive mine oprindelige planer om empiri, som var fuld af observationer i konkrete spisesituationer rundt omkring i københavnske skoler, workshops med co-creation, samt om muligt rigtige afprøvninger af designgreb. Den slags fungere bedst, når der rent faktisk er børn på skolen, og endnu bedre når man rent faktisk kan få lov at komme ind på skolen.
Men nød lærer nøgen kvinde at spinde.
Jeg havde besluttet at lave brugerinvolverende design og appreciative inquiry. Med andre ord ønskede jeg mest muligt et samspil med mine brugere i min proces.
Det, som kunne lade sig gøre, var at min kvikke datter fik samlet nogle veninder, som meldte sig frivilligt til et gruppeinterview hjemme hos mig.
Tegn din spisepause
Jeg bad dem bl.a. om at tegne en god frokostpause for mig. Det kom der nogle ret skægge, og også lidt overraskende tegninger ud af. Jeg havde nok forestillet mig at pigerne mest sad ned, når de spiste. Men det gør de ikke. Se fx tegningen ovenfor. Her er tre piger på vej tilbage fra Netto, og de spiser mens de går og sludrer. Pigen til højre har ikke noget i hånden, for hun spiser normalt ikke frokost. Men hun er stadig med i spiseoplevelsen.
Pigerne sagde en masse gode ting, når vi talte om tegningerne:
“Jeg har tegnet mig, Line og Stella, som går sammen på vej over til Netto. Det er hyggeligt. Jeg føler altid vi har mere at snakke om, når vi er på vej derover.“
Overblik gennem små sedler
Før gruppeinterviewet havde jeg skåret en del papir i strimler og lagt blyanter klar. Så bad jeg pigerne om at skrive, hvad de tænkte om frokostpausen.
- Hvad er det gode ved frokostpausen?
- Hvilke er det dårlige?
Hvis de skrev noget godt, skulle de sætte en stjerne på sedlen. Jeg satte god tid af til det, og vi talte undervejs. Først skrev pigerne kun ét ord per hver seddel, og skyndte sig. Senere tog de sig bedre tid, og skrev hele sætninger.
Alle sedlerne hængte vi op på mit whiteboard, og talte om dem. Der var 11 sedler om fællesskab, 2 om mad, og 4 om rum. Flere af sedlerne med stjerne på (som gode ting) havde påskriften ”Venner”. Pigerne syntes at samværet under maden var meget mere vigtigt end maden i sig selv.
Hvis man snakker med nogle, man kan lide. Hvis man laver noget meget sjovt. Hvis man griner.
Positive spørgsmål, brug det som fungerer
Kernen i appreciative inquiry er at fokusere på det, som fungerer. Alt for mange gange kommer man til at se for meget på det, som ikke virker, og koncentrere sig om svagheder. Jeg strukturerede min empiri så meget som muligt om appreciative inquiry. Jeg holdt også nogle interview med nogle lærere (det blev så telefoninterviews), og i skemaet nedenfor kan du både se de spørgsmål, jeg måske umiddelbart ville have stillet, og så de spørgsmål jeg endte med at stille, fordi min metode var appreciative inquiry.
| Traditionel formulering | AI (appreciative inquiry) formulering |
|---|---|
| Har I plads nok? Hvad ville I bruge mere plads til? Hvor på skolen er det værste sted at sidde, når I spiser? | Hvordan understøtter de fysiske rammer for frokostpausen en god spiseoplevelse? Hvordan er stemningen i frokostpausen, når den er bedst? Hvordan lyder frokostpausen? Hvor sidder I bedst, når I spiser? Hvilke uventede muligheder opstår der, når I spiser der? |
Jeg havde meget glæde af min empiri i opgaven. Det gav bestemt nogle gode ideer til designgreb, og til hvad jeg skulle fokusere mine indretninger på. Synes du om min tilgang? Skal vi også bruge den positive tilgang til at skabe gode løsninger på din skole. Så tag endelig fat i mig.
Jeg har et andet blogindlæg om processen i min opgave i et tidligere indlæg – der står også mere om mine konklusioner.
Her litteraturliste på appreciative inquiry:
Hammond (1998): Hammond, Sue Annis (1998). The thin Book of Appreciative Inquiry (thin Book Series). Thin Book Publishing, New York (pp 339-378)
Skal vi også skabe bedre rum sammen?