Hvad betyder spiseoplevelsen for børn?

Jeg har det sidste halve år læst en master på KADK (Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering). Min afsluttende opgave for første semester havde fokus på spiseoplevelsen i skolen. Dette blogindlæg beskriver to videnskabelige artikler, som jeg var heldig at få fat i, som handler om netop det. Du kan læse mere om helheden af min opgave i dette indlæg.

Disse artikler er begge på engelsk, og skrevet til et internationalt publikum. Det var ret skægt at læse om forhold på skoler, som ligger tæt på hvor jeg selv bor, beskrevet videnskabeligt for folk, som ikke kender forholdene på den danske folkeskole.

Selv om artiklerne ikke handler om indretning, som er mit fokusområde, giver det mig en baggrundsforståelse for mine brugere og deres situation, og dermed starter min inspiration til mulige designløsninger i rummet.

Madlandskaber

I ”Exploring foodscapes at a Danish Public School: How Emotional Spaces Influence Students’ Eating Practices” beskrives, hvordan børn oplever frokostpausen på en københavnsk idrætsfolkeskole. Forskerne har bl.a. brugt observationer og kønsopdelte gruppeinterviews. De ser madlandskaber, som forståelsen af, hvordan mennesker, miljø og mad integrerer.

Det betyder meget for børnene, hvad andre tænker. Artiklen beskriver børn, som skammer sig over deres mad, hvis den ikke er sund nok, og hvordan deres klassekammerater kan bebrejde dem for deres mad. Madlandskabet rummer en mulighed for at blive ekskluderet af gruppen.

Studiet viser at det som kan give børnene en dårlig spiseoplevelse er:

  • Larm/uro – børnene bruger lang tid på at finde et sikkert sted (følelsestrygt).
  • Blive gloet på, når de spiser.
  • Ikke at have tid nok til at spise færdig.
  • Føle sig fremmedgjort/anderledes, fx hvis din mad er betinget af religion, eller hvis din mad ikke stemmer overens med hvad de andre spisende ser som sundt og normalt.

Madpakker og bordfællesskaber

I ”School meal sociality or lunch pack individualism? Using an intervention study to compare the social impacts of school meals and packed lunches from home” har forskerne udnyttet et større initiativ omkring indførsel af det nye nordiske køkken i dansk skolemad til at afdække fordele og ulemper ved varm fælles mad i forhold til madpakkemad.

Den konventionelle opfattelse er, at mad fra samme gryde giver et fællesskab. Forskerne sætter i deres studie spørgsmålstegn om det passer med vores samtid, hvor der er nok mad til at vi kan være kræsne og spise individuelt tilpassede retter.

Artiklen når frem til, at madpakker udmærket kan danne grundlag for et godt bordfællesskab, og peger på flere fordele ved madpakkerne:

  • Børnene kan dele mad med hinanden, og hjælpe dem som ikke har madpakker med, eller ikke kan lide det, de har fået.
  • Børnene kan igennem deres madpakker anerkende hinandens forskelligheder.
  • Børnene har med deres madpakker en forbindelse til forældrene midt i skolen. Fx lægger nogle forældre venlige sedler til børnene i madpakkerne.

Modsat kan den fælles varme mad kan føre til et ringere bordfællesskab, når nogle børn af den ene eller anden grund ikke vil spise den mad, de får serveret.

Dette kunne jeg bruge i opgaven:

De to artikler gav mig en dybere forståelse af den dynamik, der er omkring spisningen på en skole. Her de vigtigste pointer, jeg kunne bruge:

  • De fysiske rammer har stor betydning for spiseoplevelsen, fx rummets størrelse, lyset, og om der er ro eller uro.
  • Konventioner og ritualer giver social sammenhængskraft, og er helt afgørende for spiseoplevelsen. Her kan jeg bruge ikke mindst nudging til at justere adfærd, og designe grafiske/fysiske objekter som påvirker vaner og ritualer. Fx går den ene artikel ind i den forskel, det gør at spise med hænderne i forhold til med bestik og service. At spise med hænderne kan anskues som mere individualistisk. Det at deltagerne i et bordfællesskab spiser på den samme måde, er med til at skabe samhørighed.
  • Når børnene spiser, får de energi til at lære noget resten af dagen. Generelt ønsker skolerne, at alle børn spiser, men der er talrige eksempler på, at nogle børn alligevel ikke spiser.
  • Artiklerne er fulde af eksempler på, hvor vigtigt madlandskabet er i forhold til relationerne imellem børnene. Bl.a. fremhæves en dreng, som har en lav placering i det sociale hierarki i klassen, men som vinder i status ved at have spændende mad med, og at dele ud af dette. Som designer bør jeg prøve at skabe rammer som styrker relationerne mellem børnene.

Sammen med min empiri var disse artikler med til at føre mig til nogle gode designgreb og frem til min konklusion.

Her litteraturliste på de to artikler:

Andersen, Holm & Baarts (2015): Andersen, S. Sidse; Holm, Lotte & Baarts, Charlotte (2015). School meal sociality or lunch pack individualism? Using an intervention study to compare the social impacts of school meals and packed lunches from home, Social Science Information. Sage. Vol. 54(3) 394-416. DOI: 10.1177/0539018415584697

Tørslev, Nørredam & Vitus (2017): Tørslev, Mette Kirstine; Nørredam, Marie & Vitus, Kathrine (2017). Exploring Foodscapes at a Danish Public School: How Emotional Spaces Influence Students´ Eating Practice, Food, Culture & Society, 20:4, 587-607, DOI: 10.1080/15528014.2017.1357946 Link: https://doi.org/10.1080/15528014.2017.1357946

Læs, følg og del gerne

Retail mod nye tider
Træt af internetshopping? Og trænger du til få IRL (in real life) …
Interviews med den positive tilgang
Jeg har det sidste halve år læst en master på KADK (Det …

Leave a Reply

%d bloggers like this: