Indret til healing – det spirituelle hjem

Tid til healing? Vores mentale helbred har gennem de sidste to år i den grad blevet udfordret. Nu, efter endnu en vinter præget af Corona, har vi brug for at føle. Følelser som tryghed, ro, glæde, vrede og håbløshed vil kunne ses i indretningen 2022. Vi er blevet opmærksomme på at, der er noget der er større end os selv, og noget vi ikke kan styre helt.

I dette indlæg handler det om følelserne tryghed og ro. Jeg vil i senere indlæg komme ind på nogle af de andre følelser. Følelserne tryghed og ro kan give sig udtryk i at, vi søger mod det spirituelle. Dette har jeg nævnt i tidligere indlæg om de fire arketyper for 2022.

Så hvordan indretter du så et hjem, som oser af spiritualitet? Prøv at tænke følelser. Hvad giver dig følelsen af velvære? Vores hjem skal være vores helende oase, der værner os mod al det utrygge udenfor. På Pinterest kan vi se en stigning af søgninger på:

  • Krystal rum
  • Vredesrum

Behagelige farver

Men også søvn og ro er blevet en mangelvare, som vi gerne vil betale ekstra for at opnå. Roen giver sig også til udtryk i farvevalget. Hvor 2021 var i skovens farver er 2022 mere i de farver du finder i himlen på en klar sommerdag, en sol op/nedgang og prøv at tænk på de farver og diffuse lys, der er en diset morgen, hvor mosekonen brygger.

  • Blå/lilla
  • Orange
  • Rosa
  • Camel
  • Hvid/blå

Inviter elementerne ind

For at opnå den helt rigtige afslappende stemning, kan du invitere elementerne ind i dit hjem. Det første er vand. Der er kommet mange bud på små rislende vandfald både til inde og ude, og det er en trend jeg ser vil virkelig gribe om sig. Eller hvad med en guldfisk, så der er noget roligt at kigge på i stedet for en skærm. Mange badeværelser vil blive renoveret, og dem der har mulighed for en skjult plads vil endda etablere badet ude.

Møbeldesign er blevet mindre kantet. Det er som om der er designet med tanke på bølgeskvulp. Det er buede, bløde linjer og cirkler. Ikke noget farligt man kan slå sig på.

Luft er det næste helende element. Frisk luft burde være en menneskeret. Luftrensere og klimaanlæg vil også ligge højt på ønskelisterne. Os der ikke helt er der endnu ”nøjes” med planter. Planter renser luften og hvis du vælger hyacint, geranium, lavendel eller andre blomstrende planter, vil der også være duft.

Smukke glas både til at drikke af, som vaser eller en solfanger i vinduet i glasperler er alt sammen med til at give en let og luftig stemning. Der skal være plads mellem møblerne og der skal være plads til meditation og yoga.

Fra elementet jord henter vi træ, sten, fliser og krystaller til indretningen. Træ og marmor er ikke en knappe resurser, og de er smukke materialer i interiøret. Du kan også etablere en lille zenhave, hvor du finder roen, mens du skaber mønstre i sand med en lille rive.

Kan du allerede mærke, hvor rart du allerede har det bare ved at læse om den spirituelle indretning?

Find ro i det spirituelle

Selv om jeg her giver dig et bud på, hvordan du skaber stemningen, så er det vigtigt at der også er ro for øjet. Ikke for mange ting, ikke noget rod. Krystaller, bivokslys og røgelse placeres på bakker som tableauer.  Det er også her du kan placere din tro. Om det er Shiva, Buddha, Maria, Monolitten eller noget helt andet, så er det her du kan finde din indre ro i.

Ritualer gør og trygge og forbinder os med en fælles forståelse.

Mere om trends? Så kig med her om Pantone farven 2022

Læs, følg og del gerne

Hvad kan designere bruge AI til?
Sådan kommer AI til at påvirke dit professionelle liv som designer.
Tak for i år
Godt nytår!
Hvor skal vi lege?
indretning af læringsmiljø i børnehuse, med vægt på zoneinddeling
4 spændende trendarketyper i 2023
trends og tendenser 2023

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: