Jeg, en Hobby-blogger


Først og fremmest tak for at læse med her på bloggen. Der har været mange inde og kigge med og jeg kan kun sige, jo oftere jeg skriver des flere besøger siden. Da året 2021 startede satte jeg et mål om at skrive et oplæg om ugen. Det skulle dog vise sig at det var nemmere at overholde, da der var corona lock-down. Det er blevet til 26 indlæg. I år er ambitionen lidt flere.

Nyt udtryk

Hvis du er en af dem, der jævnligt er inde og kigge, har du måske lagt mærke til at bolggen har fået en ansigtsløftning i 2021. Det var altså ikke helt planlagt. Bloggen lægger på WordPress og en dag, hvor jeg lige skulle prøve nye templates af gik siden helt ned. Templaten jeg hidtil havde brugt var blevet sløjfet. Den var vist heller ikke helt tidssvarende, for den var designet hovedsageligt til computere og ikke, som vi bruger mest i dag: smartphones.

Nu var gode råd dyre for jeg er bestemt ikke en it-haj. Hjælpen fandt jeg på LinkedIn learning. Jeg har måske sagt det før, men det er altså fantastisk at man kan lære så meget ved at øve sig efter videoer. Så her er lige en anbefaling. Når jeg bliver lidt skarpere og får en god portion tid, får bloggen lige en overhaling mere.

Integritet i behold

Jeg hobbyblogger, om det jeg brænder for: Indretning, design og trends. Ved siden af læser jeg en master i – surprise: design og jeg arbejder som indretningskonsulent og designer i virksomheden Form Rum. Jeg har sagt nej til reklamer og alle anbefalinger står inde for. Jeg vil gerne bevare integriteten.

Hvad læste I?

Når jeg skimmer igennem hvilke indlæg, der blev læst mest i 2021 er dette top seks listen:

  • ”Skab små nicher i hjemmet, sådan. ” Som er tips og tricks
  • ”5 indretningstrends du ikke kan komme uden om i 2021.” Lidt om trends og tendenser
  • ”Kalender for marts og april 2021.” Free printables
  • ”To trends som viser retningen for indretning i private hjem 2021. ” Lidt om trends og tendenser
  • ”Kalender for maj og juni. ” Free printables
  • ”15 do’s and dont’s tips til dig, der vil indrette med Feng Shui. ” Som er tips og tricks

Det er dejligt at indlæggene bliver brugt – tak. Har du flere ideer elle spørgsmål, så kontakt mig på sussielerche@gmail.com eller fang mig ovre på Insta på min eller Form Rums profil.

Af og til sker det, at jeg bliver interviewet til andres indlæg og artikler. Den sidste finder du i magasinet ”Mad og Bolig” (01 januar, 2022).

Læs, følg og del gerne

Hvad kan designere bruge AI til?
Sådan kommer AI til at påvirke dit professionelle liv som designer.
Tak for i år
Godt nytår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: