Farver og former på syre

Hvem bliver ikke helt glad i låget af farver?

En af de designere, jeg virkelig beundrer, er Verner Panton. Sidste år var jeg på Hamburg “Museum für Kunst und Gewerbe” så heldig at se noget af hans indretningsmiljø til nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Som designer er jeg vild med totaloplevelser; når alle objekter taler i samspil med rammer. Det kan Verner Panton – han kan se et rum som et landskab, og som bruger inviteres du ind, og din fantasi udfordres af en eksplosionen af farver og op-art-mønstre.

I udstillingen Visiona II (1970), lykkedes det Panton at skabe hel sanseoplevelse. Ud over at gulve, vægge, interiør var fyldt med farver, eksperimenterede han også med lyd og lugte. Det var på denne tid helt nyskabende.

Der Spiegel, Hamborg

Et kreativt geni

Om Verner Panton (13. februar 1926 – 5. september 1998) rent faktisk var på syre, da han designede, ved jeg ikke, men hans leg med mættede farver og organiske former pirrer fantasien.

Verner Panton blev født på Fyn i 1926 og voksede op i byen Gamtofte. Han flyttede til København for at læse arkitektur, og som færdigudlært arkitekt fik han arbejde på Arne Jacobsens arkitektstue. Her tog Panton del i udviklingen og designet af bl.a. Myre-stolen, der er gået hen og er blevet en klassiker.

Panton var eventyrlysten. I 1953 kørte han afsted gennem Europa i sit folkevognsrugbrød og knyttede relationer med tidens største designvirksomheder – et netværk han kunne trække på resten af sit virksomme liv.

I 1955 åbnede han sit eget designstudie. En af idéerne var at designs skulle kunne masseproduceres. Materialer som plastik og glasfiber gav også nye muligheder for form og farve, og han kunne på den måde skabe sit eget look. Et look, der skilte sig ud fra det, der ellers var på markedet, som var lavet i naturmaterialer.

I de tidlige 60’ere flyttede Panton til Basel. Tegnestuen blev en inkubator for andre kreative mennesker. Her var fest og farver, og tegnestuen leder mine tanker hen på The Factory, som var knyttet til Andy Warhol´s – en anden trendsætter for tidens pop-kultur.

Fra provo til klassiker

Panton var fantastisk produktiv. Han forstod at se frem i tiden og eksperimentere med nye fremstillingsformer og materialer. I dag ser vi kun de færdige designs, men det har ikke altid været nemt at give materialerne de former, som var tegnet på papir. Et godt eksempel på det er Panton-stolen fra 1959. Konstruktionen var svær at få til at holde, og der måtte mange forsøg til. Der er blevet arbejdet på konstruktionen flere gange (senest i 1999) og den er gået hen og blevet et designikon inden for stole.

Det er lidt sjovt at tænke på, at de designs, der provokerede den almindelige borger, nu er gået hen og blevet klassikere.

Panton-stolen

Evigt aktuelt designunivers

Det var ikke nok for Panton at lave et enkelt møbel. Han designede også de miljøer, møblerne skulle være en del af. Stilen var neoavantgarde.

Et eksempel på et modulopbygget miljø er Living Tower: et kæmpe møbel, formet som en klods med et organisk formet hul i midten. Designet giver brugeren mulighed for at bruge fantasien i forskellige siddepositioner. Klodserne er polstret i vævet uld. Hvert modul har en farve fra regnbuen, og når modulerne stilles i forlængelse af hinanden, får det mig til at tænke på oplevelsen af at være Alice i Eventyrland. Denne måde at modul-opbygge på, så brugeren kan slænge sig, ser vi i dag på fx biblioteker og skoler.

Living Tower

Det vi genkender 

I dag er Verner Panton nok mest kendt for lamperne Panthella, der mest af alt ligner en lille skulptur af en svamp, og VP Globe Pendel: en futuristisk lampe i klart akryl og med rødt indre. Min personlige favorit er Flowerpot fra 1969. Den har en helt unik skygge, der er skabt af en halvkugle inden for en halvkugle. Den er i plast og fås i alle regnbuens farver. Du kan se Flowerpot pendel som en integreret del i miljøet fra Der Spiegel øverst i indlægget.

Flowerpot

Farvesignaler

Verner Panton var glad for regnbuefarver og hvad farverne signalerede:

‘Gul er glæde, lykke, håb om befrielse. Gult viser fremad og står for fremtid og forandring.’

‘Rødt er spændingsfyldt, excentrisk, ophidsende og støtter erobringsviljen. Rødt er potens, både sexuelt og magtmæssigt.’

Selv gik han altid i blåt, for blå – sådan som Verner Panton beskrev det – signalerer en afslappet sensibilitet, rolighed, tilfredshed samt tillid. Desuden symboliserer farven venskab og kærlighed.

Du finder mere om farvesignaler i bogen ‘Lidt om farver’ af Verner Panton.

Innovativ tilgang

Som designere kan vi tage ved lære af Verner Panton. Ligesom i 1950’erne, hvor materialet plast var nyt og satte en ny dagsorden for formsprog, befinder vi os nu i hvad jeg ser som et paradigmeskifte, hvor vi som designere må bevæge os væk fra plastik og må omfavne nye fremstillingsformer og materialer. Hvordan og hvilke, der kommer i stedet, er spændende.

Du kan se sofamodulerne Pantonova i James Bond filmen ”The Spy Who Loved Me”. Mange af Verner Pantons designs produceres stadig, og du kan bl.a. finde dem hos Vitra og Montana. De fleste lampeforhandlere ligger inde med en eller flere af Pantons lampedesigns.

Kan du lide at vide noget om indretning og designhistorie, så prøv at læs dette indlæg om BAUHAUS

Hvis du lige vil i den rette Panton-stemning, så se lige med her 

Leave a Reply