Gør altanen sommerklar nu

Der er mange gode sider ved København. En af dem er altanerne – naturligvis særligt for dem, som har adgang til altan. Det er københavnernes lille oase, og snakken går livligt med naboerne hen over kanterne fra tidligt forår til sent efterår.

Trænger du til lidt inspiration til at indrette din altan, har jeg fundet nogle fine ideer til at gøre det hyggeligt på altanen, og til at få mere natur ind i byen.

Plantepotter skal der til

Her i 2021 er vi mere bevidste end nogensinde før på klima og bæredygtighed. Det kommer også til at gælde vores valg af planter. Det skal være robuste nordiske planter, som kan tåler lidt af hvert og ikke belaster klimaet med en lang fragttur fra fx Sydeuropa.

Det skal være planter med større afstand mellem bladene. Tænk geranium: de fås i et væld af farver, og nogle af den dufter dejligt af citrus. De er for øvrigt også nemme at formere. Et andet duftende indslag er lavendel og kaprifolie. Kaprifolien er en slyngplante og kan dække altanens gelænder.  

Naturligvis skal der også være plads til en vertikal køkkenhave med krydderplanter, tomater og hængejordbær.

Sid godt

Om du er DIY eller den mere praktiske type, gælder det om at sidde godt. Det handler nu også om plads, altså det med at have plads nok til også at kunne rejse sig fra siddepladsen og komme frem og tilbage. Ofte er der ikke meget plads på altanen, så lad være med at gå all in og købe loungestole, hvis de i virkeligheden ikke kan være der. Er du i tvivl, så mål op og tegn en plantegning.

Før du indretter din altan, så tænk også på hvad du vil bruge den til. Skal I spise flere derude? Vil du bruge den til at slikke sol? Vil du grille? Eller er det et sted, hvor du mest skal slænge dig med vennerne over en drink og et brætspil?

Selv har jeg to altaner. De er ikke ret store, men den ene (som er ud til gaden) er vores lille café. Herfra kan vi være en del af stemningen i byen, og Jesper råber gerne et hej til folk vi kender, der kommer forbi.

Den anden altan er om mod gården, og dette er mere et sted vi kan spise aftensmad og have gæster. Møblerne her indbyder til at slappe af.

Det praktiske klapbord

På den lille altan er klapbordet en kærkommen gave. Det sparer på pladsen og gør indretningen mere fleksibel. Nogle helt små altaner kan kun få cafearrangement med to borde og en stol til at fungere på grund af de helt små borde. De kan fås både i en fritstående udgave, og en udgave som er bundet fast på altanen. Nogle af disse borde vælter ret let, så prøv gerne efter før du køber et bord og stiller de dyre champagneglas på det.

IKEA

Og så skal der pyntes

Puder, hynder og tæpper sætter stilen og dit personlige præg. Om det er farmors hæklede plaid eller designer-interiør er ligegyldigt, men find stilen og hold den.

En lyskæde kan skabe rigtigt meget stemning, særligt om aftenen. Husk at den skal være til udebrug, og køb en til stikkontakten hvis du ikke er fan af at skifte batterier. Der findes mange forskellige i led, som holder længe. Hvis du vil have det hyggeligt, skal du dog være opmærksom på at købe en med et gult lys – blåtonet lys kan virke koldt, og det er ikke det man har lyst til at føle, når de lune sommeraftener i forvejen er så få.

For tiden er der mange, der bruger tæppe i genbrugsplast på gulvet, som kan tåle at blive vådt og tørre igen. Det rammer altanen fint ind, og kommer tit i flotte farver. Men i vores våde klima kan det alligevel godt blive lidt beskidt og ulækkert i længden. Nogle altaner ligger i læ fra overboens altan. I så fald går det fint med sådan et tæppe.

Det kan være en god ide at have noget opbevaring i en bænk eller en vandtæt kurv/kasse. Her kan du lægge puder og tæppe i perioder hvor det regner meget.

Via Camille Styles

God fornøjelse derude

Jeg håber du kan bruge nogle af mine ideer. Ellers er der mange gode altan-ideer på fx pinterest. 

Trænger du til mere inspiration så kig på posten her på bloggen om sommerhus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: