En god ven spurgte for noget tid siden, om jeg havde et par ideer til indretningen af et sommerhus. Han og familien havde netop bygget ét. Det fik mig til at dykke lidt ned i fænomenet sommerhuse, og hvad der er tendensen i dag – og det kom der dette indslag ud af.
Danskerne er glade for sommerhuse. Det er vores sted, hvor vi kan slappe af med familien og komme tættere på naturen.
Sommerhuset blev meget populært i 60’erne, bl.a. fordi middelklassen fik et større rådighedsbeløb. Det er fra denne periode, vi ser de klassiske sommerhuse i sort med hvide karme (fx Stenhøj Husene).
Gennem 80’erne og 90’erne blev sommerhuset større og mere luksuriøst. Forbrug var trendy, og vi ville gerne skilte med det. Det er anderledes i dag. Ideen om et enkelt liv og tiny living vinder i stigende grad indpas hos børnefamilier, i takt med tanken om kvalitet frem for kvantitet.
Alle sanser i brug
Vi vil dog ikke helt undvære opvaskemaskinen, og der skal helst være mulighed for at arbejde fra ferieboligen – Work from everywhere. Vi vægter bæredygtig energi, så strømmen kommer gerne fra den lokale vindmølle eller solcellerne på taget, og der må også gerne være en varmepumpe i spil.
Der er en generel trend imod at ville bruge mere tid tæt på natur og dyrke krydderier og grønsager selv. Denne trend er nok blevet forstærket med Corona, som har begrænset vores muligheder for at holde ferie udenlands, og flyttet vores arbejdsliv væk fra arbejdspladsen. Et udtryk finder trenden i haven, som skal være tæmmet vild og med biodiversiteten i højsædet. Vi vil forkæle bier og andre insekter. Små insekthoteller hænger i træerne. Og så skal være mulighed for at tage brusebadet udenfor.
Visioner for fritidshuset
Arkitekterne, fx som JAJA-arkitekters, arbejder i dag med at bygge fritidshuse, som nærmest går i et med naturen.
4 Moodboards
I 2020 har vi købt mange sommerhuse og kolonihavehuse, og det ser det ud til at vi fortsætter med. Her er et par moodboards som kan give et udgangspunkt til hvordan rammerne kan indrettes:
Vil du læse mere om indretningstrends og have et par fif, så tjek dette indlæg.
Håber at det var noget du kan bruge og følg mig gerne her på WordPress og på Insta, hvor jeg har indretningsvirksomheden form-rum