Hvad kommer til at være genkendeligt for 2020’ernes hjem?
Det er skønt at se, hvordan indretningen af hjem ret tydeligt viser, hvad tid de befinder sig i. Jeg var i sommeren på Trapholt (Museum for Moderne Kunst og Design i Kolding), hvor de havde lavet en udstilling med et hjem som var typisk for hvert årti fra 50’erne og frem. Det gjorde indtryk på mig, hvor store forskelle, der egentlig var. Når vi står i tiden, kan vi godt opleve ændringerne så gradvist, at vi undervurderer graden af forandring.
Der er 2 trends, som jeg mener særligt kommer til at sætte deres præg på vores moderne hjem.
1) Den naturlige komfort – vi ønsker at cocoone og hygge, vi indretter med bløde linjer og bløde stoffer, og vi søger at få naturen ind
2) Midt i en jazztid – vi vender til bage til navnlig 50’erne, og finder klassiske ting frem, eller køber nye møbler der er bygget til at ligne gamle.

Den naturlige komfort
Der er tre ord som jeg ikke havde regnet med, at jeg nogensinde skulle høre igen, når vi taler indretning. Det er: Pampas, sisal og ratanflet.
- Ratan er flettet træ i strimler, ikke mindst bambus. Især ratan er blevet hot og det bruges flittigt af DIY-folket i hjemmelavede skabsfronter, kasser og på stole.
- Sisal er snoede plantefibre fra en bestemt kaktusplante, som navnlig bruges i grove og slidstærke tæpper.
- Pampas er en flot græsart, som i tørret form er en pryd i vaser.
Disse er naturlige materialer, hvor taktiliteten og bæredygtighed er i fokus. Det er måske fordi vi bruger så meget tid foran skærme, at vi ønsker naturlige materialer ind, for at skabe balance.
Vi kommer også til at se andre naturlige materialer, så som:
- Siv, strå
- Bivoks
- Hør
- Hamp
- Tekstiler farvet med naturlige indfarvningsmetoder, gerne med blomster som motiv
- Pressede blomster (fx i billedrammer)

Vi vil se vægdekorationer med masser af struktur som vævede tæpper, puder og håndlavede lys. På samme måde passer det fint at have masser af planter, der skal nusses og nurses. Små junglehjørner etableres eller udbygges.
Vi bruger meget tid hjemme, der skal være hyggeligt og være vores trygge oase. Vores bolig indrettes med små kroge til at læse, se telefon/tablet og arbejde i.

Midt i en jazztid
Den anden trend, som jeg ser, er meget drevet af ansvarlighed. Her sætter forbrugeren kvalitet over kvantitet og har en anti-køb-og-smid-væk tankegang.
Interiøret er mid-century møbler og af klassiske designere. Møbler i lyst og mørkt træ, nyt og gammelt må gerne blandes. Mormors vaser og billederammer er samlet på bakker som fotovenlige tableauer. Alt sammen indrammes smukt med tapetserede vægge i ”tone i tone”-mønstre eller træpaneler (fx akustikpaneler).
Brug kunst fra din lokale kunstner eller lav collager/assemblage til vægge og hylder.

Mere vægt på indretningen
Der er naturligvis en understrøm af klimabevidsthed under disse trends, og derfor var der indikatorer på dem allerede før Coronakrisen. Men det at mange mennesker har tilbragt så stor en del deres tid hjemme hen over 2020 og efterhånden også 2021, betyder at opmærksomheden omkring indretningen vokser. Flere får lyst til at ændre deres indretning, og griber de moderne strømninger. Derfor får disse trends endnu større betydning, end man nok kunnet have forvente i 2019.
Indretningen af stadigt mere permanente hjemmearbejdspladser kommer til at orientere sig imod disse trends.
One Reply to “To trends som viser retningen for indretning i private hjem 2021”