3 gode tip til dig, der skal indrette dit hjem

Har du brugt coronakarantænen til indretningsprojekter ude eller inde? Er der noget du er kørt fast i? Eller skal du til at gå i gang? Jamen så har jeg lige et par tips til hvordan du kan skabe overblikket i din bolig, uden at du begraves i halvfærdige projekter.

 

1.   Lav et mood board

Det er vigtigt at beslutte en overordnet stil. Vil du have mange farver, trives du med enkelthed og nordisk kølighed, trives du fransk landstil eller urban boho?

Et mood board er en samling billeder, der viser den stemning, du gerne vil føle i dit hjem og byde andre velkommen til.

Nedenfor er et mood board, som viser materialer, former, farver og stemning for et mood  board, som jeg har kaldt ”sommer boho”.

Sådan laver du et mood board

Når jeg skal kommunikere med mine kollegaer om, hvilken retning vi skal gå, starter vi med at samle ideer på pinterest. Du kan se min samling af Pinterest boards her og du er velkommen til at følge mig.

Dernæst grupperer vi idéerne i stil og stemning, som de passer sammen.

Et mood board kan hjælpe dig til at få alle dine rum til at passe sammen – til at skabe en rød tråd. På den måde opnår du ro for øjet, når du bevæger dig fra rum til rum. Din hjerne skal ikke bruge energi på at omstille sig mellem hver oplevelse og den vil spare energi, som kan afsættes til anden tænkevirksomhed. Det kan selvfølgelig også være, at din røde tråd er en ny oplevelse i hvert rum – i så fald skal du vide at er det på bekostning af ro.

 

2.   Lav et budget

Efter du har fundet ud af hvilken stil du ønsker, så tænk over økonomien. Hvilke dele kan du lave selv og hvor skal du have en håndværker ind.

Pas på med at købe alt ind til hele boligen den første dag. Modstå fristelsen for mængderabat – hvis du alligevel ikke har plads til fx tolv bøtter maling og flere kasser med interiør (eller lav en aftale om dellevering med leverandøren).

 

3.   Lav en tidsplan

Tænk hele projektet igennem. Jo flere detaljer des mere kommer din tidsplan til at ligne virkeligheden. Hvem skal lave hvad, og hvornår.

Der kan altid ske noget uventet. Læg buffer ind de steder, hvor du er afhængig af andre. Fx en ekstra dag de steder, hvor der er håndværkere eller vennehjælp. Så har du bedre chance for ikke at komme bagud, og du bevarer dermed humøret.

Lav lidt research på om der noget der skal bestilles hjem og om hvor lang leveringstid der er.

Hvis det er dit eget hjem, så nøjes med at istandsæt et afgrænset område eller en zone ad gangen – lav dét og tag en pause derefter. Husk at du skal trods alt bo i det rod, en indretning giver. Så kan du også bedre justere din plan efter hvordan det er gået i den første zone.

Håber at det var noget du kan bruge og følg mig gerne her på WordPress og på Insta, hvor jeg har indretningsvirksomheden form-rum

Kan du lide at læse om trends og blive inspireret er der et indlæg her, der måske også vil inspirere dig.

 

 

 

 

 

 

One Reply to “3 gode tip til dig, der skal indrette dit hjem”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d