Når jeg har ventetid som på fx ferier, så hækler jeg. Det er altid med bomuldsgarn. Jeg holder af det bløde garn og det at det kan fås i et væld af farver til overkommelige priser. Når det er blevet tøj, er det svedabsorberende og nemt for kroppen at ånde i. Altså et fantastisk materiale. Men hvordan er det lige med bomuld, miljø og den gode samvittighed?
Vand – vand – vand
Bomuld er en plante, der holder af meget sol. Desværre er steder med meget sol også ofte steder som er sparsomme med vand. Planten skal derfor vandes meget. Den helt store belastning på resurserne ligger dog i forarbejdningen.
Miljø- og fødevarestyrelsen skriver at der går 1.400 liter vand til produktion af én t-shirt!
Økologisk bomuld bruger lige så meget vand som ikke-økologisk. Landmænd har dog mulighed for at dyrke økologisk bomuld side om side med spiselige afgrøder, fordi der ikke bruges pesticider på en økologisk mark.
Hvorfor er bomuld så billigt?
Bomuld har været brug i tekstiler helt tilbage til 3000 år f. kr. Englænderne hentede bomuld til Europa fra Indien i kolonitiden. Senere ca. år 1700 fik englænderne bomuld fra Amerika og fik en større industri kørende med væverier og spinderier. Billig arbejdskraft og maskiner kunne holde omkostningerne nede – og sådan er det stadig. Mere historie her
Bomuld er en forholdsvist hurtigvoksende plante. Derfor kan der høstes flere gange på samme mark hvert år.
Hvordan kan bomuld indgå i cirkulær økonomi?
Tre gode idéer til genanvendelse:
- Genbrug – Så længe bomuldstøjet kan bruges, kan det gå i arv eller sælges brugt.
- Genanvendelse – Vidste du at sengetøj og håndklæder også genanvendes? Fibrene kan spindes om igen eller filtes til nye tekstiler
- Enschede Textilstad fra Nederlandene spinder garn af genbrugte tekstiler fx jeans og bruger tekstilerne til at designe nyt tøj, tæpper og puder.
- Gentænk – sy om og strik af gamle t-shirts, eller …
- Dette er bomuldens rejse og et eksempel på genanvendelse. Min dygtige studiekammerat lavede denne illustration for nogle år siden, men den er stadig aktuel. De sidste to linjer handler om, hvordan den gamle t-shirt kan få nyt liv som en strikket lampeskærm.
Jeg vil stadig hækle i bomuld, men når jeg er træt af designet, kan jeg jo trævle det op og hækle et nyt.
Mere og materialer og design? Hop videre til næst indlæg her. ”Materiale før form?”
Vi har fingeren på pulsen, så kontakt os gerne, hvis I skal have indrettet jeres kulturhus, fælleslokaler eller institution til fremtiden.
Se mere på sussielerche.com eller check hjemmesiden ud form-rum.dk
BONUSINFO
Vil du være sikker på at det er ren bomuldsgarn, du har købt, så tage en tråd og sæt ild til den. Hvis der er en lille hård kugle tilbage, er garnet blandet med akryl. Det er det smeltede akryl (plastik), der danner kuglen. Ren bomuld bliver til aske.