Materiale før form?

Nogle ting kan bare ikke lade sig gøre!” Lukas smider det folede karton tværs hen over bordet.

Jeg sidder med Lukas i et lokale i Sydhavnen, hvor jeg har arbejdet som frivillig instruktør for børn i indskolingsalderen. Jeg folder kartonet ud og spørger til, hvad det skulle være.

En fugl! Den der.” siger han og peger på telefonen, hvor skærmen viser en grøn papegøje.

Jeg kigger på den og konstaterer, at han har ret. Han har valgt et alt for kraftigt materiale.

Skal den ligne den fugl? Det kan være, at din fugl bliver mere spændende, hvis vi lader materialet bestemme, hvordan den skal se ud.

Han kigger på mig: ”Hvordan?” og så er vi i gang med at lave en fugl, der er Lukas´ design.

 

Lær materialet at kende

Den nye idé kan starte med materialet. At prøve materialer af, er som at komme på en rejse, hvor man ikke helt ved hvor man ender – man har et mål, som i Lukas´ tilfælde en fugl – men rejsen er berigende i sig selv.

Af og til møder jeg gamle materialer i ny kontekst. Det kan fx være tang, der bruges til isolering eller til bacon, eller æbleskaller der kan bearbejdes, så det ligner læder og kan bruges til sko og tasker. Link her

 

Biologiske materialer og skrald

Det mest kontroversielle jeg har mødt, er nok tøj lavet at levende svampesporer. Jeg var til et foredrag på Dansk Design Center for tre år siden, men kan desværre ikke huske, hvad den kvindelige foredragsholder hed (skriv gerne, hvis du ved det). Materialet voksede og ændrede udtryk hele tiden. Den praktiske anvendelse til beklædning var måske ikke praktisk, men absolut interessant. Disse biobaserede materialer er noget, der eksperimenteres meget med nu. Bolt Threads har succes med at bruge svampe til et læderlignende materiale, der ikke ændrer struktur.

I det hele taget sker der meget på materialefronten. Kaffegrums kan, ved at tilsætte bindemiddel, bruges til møbler og fiskeskind bruges til tasker. Det at bruge rester fra vores middagsbord til materialer er ikke en ny tanke, men nye forarbejdningsmetoder giver flere muligheder.

 

Lerknage

En metode, som Claydies viste os, da jeg var på studiet, så sådan ud:

  1. Skriv 10 sedler med det materiale du har tilgængeligt og put dem i en krukke
  2. Skriv 10 sedler med objekter og put dem i en anden krukke
  3. Træk en seddel fra hver krukke og form designet

Jeg trak ler og knager og formede så nogle knager i ler. I stedet for at tegne designet først, lod jeg materialet bestemme. Det blev til mange forskellige knager. Ikke alle var lige holdbare, men jeg lærte materialet bedre at kende.

 

Hvor tager materialet dig hen?

Har du valgt dit materiale? Hvad eller i hvilken retning ønsker du at materialet skal bevæge sig? Du skal gøre dig nogle erfaringer med materialet, kan det bøjes, foldes, bukkes – kan de holde til vand og giver det mening i forhold til formål? Lad så materialet lede vejen.

Tip: KEA på Guldbergsgade, Nørrebro har et stort materialebibliotek og hjælper gerne.

Kunne du lide dette indlæg, så kan du måske også lide dette: ”Oplever du også at alting gentager sig?”

Vi har fingeren på pulsen, så kontakt os gerne, hvis I skal have indrettet jeres kulturhus, fælleslokaler eller institution til fremtiden.

One Reply to “Materiale før form?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: