Oplever du at alting gentager sig?

Et nyt år er startet. Spritnyt 2020, men hvor nyt bliver det?

Nyt og gammelt sættes i mønstre

Vi mennesker har en tendens til at se mønstre og fokusere på det, der optager os. Vi ser det vi vil se – bevist eller ubevist. Hvis du eller din partner fx er gravid, lægger du mærke til alle gravide, du ser på din vej. Pludselig er det som om, der er kvinder med store maver alle vegne. For mig er det design og arkitektur. I perioder fokuserer jeg på bestemte designs, kunstnere, begreber og tidsperioder. Jeg sammenligner med det jeg har set før og drager paralleller.

Så der er også en anden årsag til, at vi kan få fornemmelsen af at alting gentager sig: Det er fordi at det rent faktisk gør det – i hvert fald når vi taler om designs.

Fx har jeg lagt mærke til en tendens omkring interiør, indretning og arkitektur fra 1920, der synes at gentage sig. Ja selv tutorials for, hvordan du sætter håret som i 1920, cirkulerer på YouTube.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan du kan afdække trends her.

Som designer kan man lade sig inspirere af fortiden, og det kan måske også være en fordel at se på, hvad der virkede dengang og hvorfor. Så kan man tage ideen ud af sin samtid og genbruge ideen til nye behov (Inkrementel innovation). Det sker hele tiden, og du har måske lagt mærke til det, når du genkender et design – uanset om det er interiør, indretning eller tøj, bare i et nyt materiale eller nye farver.

Kawasaki sko

Genkendelsens lykke

Fordelen ved at genbruge designs er netop denne genkendelse. Det kan være en følelse, der vækker nostalgi hos dig, som da jeg i foråret (2019) købte et par lyseblå Kawasaki tennissko og straks følte mig tilbage som teenager i 80’erne.

Det kan også være en følelse af tryghed: Det har jeg prøvet før og det gik godt, lad mig bare prøve det igen. Eller følelsen af at gå mod strømmen, når man ifører sig en trøje, der er så gammel, at der kun er denne ene tilbage i miles omkreds.

Fordelen ved at genbruge et design er også, at man som designer ikke skal forklare designet. Brugeren kan let afkode noget, der er set før og kan hurtigt anvende det. Tag fx et klassisk dørhåndtag i træ, der skal trykkes ned og hives i før døren åbnes. Det er en handling vi har gjort gennem mange år og nu ved vi det, selvom håndtaget er formet rundt eller i et andet materiale som glas eller plast.

Som designer bruger jeg tit det at tage udgangspunkt i noget genkendeligt. Det gør jeg især i indretninger på plejehjem, hvor det ofte er demente mennesker, som intuitivt skal kunne bevæge sig i rummene. Det har vist sig at fungere rigtigt godt. Læs evt. “Den lille udflugt”

Har du som designer også oplevet succes med at bruge elementer som allerede har fungeret i en anden kontekst?

De næste indlæg handler om design, så hold øje med bloggen.

 

One Reply to “Oplever du at alting gentager sig?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: