Stefan er konstruktør for Form rum. Han har altid sin sketchbog med for at tage noter og tegne, når vi er på opgave. Det havde han også i foråret, da vi var ude at tage mål til indretningsopgaven i Elmelunden, et plejecenter beliggende i Holbæk.
På et tidspunkt få han lagt bogen fra sig. Karen (navn ændret) er en ældre dame på 91 år og stærkt dement trisser forbi med sin rollator. Uden at vi lægger mærke til det, napper hun Stefans sketchbog. Stefan er i vildrede: Hvordan får han den igen? Han går hen og spørger Karen om bogen. Karen holder nu bogen tæt til kroppen med to hænder og er meget knyttet til den. Hun er vred, det er ikke nu, vi kan få bogen tilbage.
Lidt efter lægger hun bogen tilbage på rollatoren. Vi taler med personalet får fat i en person, Karen er tryg ved, og som kan hjælpe med at afvæbne situationen. Vi får fat i en anden bog og uden konflikt får vi fanget Karens interesse med den nye bog og byttet den ud med Stefans sketchbog. Det er en metode, jeg ofte bruger på små børn, men med demente mennesker er det om muligt endnu vigtigere ikke at optrappe stemningen negativt.
Dette var en lille succes historie, men den understreger også, hvad vi kan og vil som designere – vi vil forstå vores brugere! Jeg har lavet mange interviews kvalitative og kvantitative, jeg har brugt timer på at observere og tegne bevægelsesruter og jeg synes det er fantastisk spændende at kunne bruge den viden, jeg erhverver mig, til at skabe fysiske rammer, der kan give en lidt nemmere dag for brugerne.
Mere om vores tilgang på hjemmesiden og her er lidt billeder fra Elmelunden. Mere på insta
