En af metoderne vi bruger, når vi indretter, er nudging. Vi gør rummene nemme at aflæse og brugerne af rummene bliver empoweret, når de selv træffer valg. På denne måde kan vi også gøre flow og gøremål mere hensigtsmæssige. Det skal være nemt at bevæge sig rundt. Når vi designer og indretter til brugere med demens og Alzheimers, tænker vi mere over, hvilke greb der kan lette hverdag for de ældre, pårørende, frivillige og personalet.
Fodspor på gulvet
Fodspor på gulvet kan gøre os opmærksomme på, hvilken retning vi skal gå og hvad vi er på vej mod. Vi har fx brugt fodspor til døren mod haven, for at nudge beboerne til at gå ud i gårdhaven. Fodsporene aktiverer det automatiske system i hjernen og man får lyst til at følge den.
På oplevelse
Vi har også implementeret en udstillingsgang med gamle billeder af lokalområdet. Det har vi gjort for at få flere ældre til at få en lille oplevelse i et beskyttet miljø og aktivere hukommelse. Lige inden man kommer til udstillingsgangen er der tydeligt skilt med hvide bogstaver på mørk baggrund. De hvide pile viser retningen – det er tydelig grafisk wayfinding.
Elevatorudsmykning stopper dig
Form rum har udviklet disse flotte elevatorfolier. Elmelunden ligger i Holbæk og derfor er billederne fra Holbæk omegn.
Nogle af beboerne på Elmelunden er svækket af demens og Alzheimers, og for at de ikke benytter elevatorerne alene, har vi sat et stakit på billederne. Stakittet er et skagenshegn, men vi har ændret vinklen lidt, så spidserne på hegnet opfattes af vores underbevidsthed som uigennemtrængelige. Den transparente farve på hegnet er et æstetisk valg.
Venterum gøres til ophold
Det første rum, man som besøgende træder ind i, bruges af de ældre til at vente på transport. Vi ønskede tydeligt at byde gæster velkomne og give de ældre der venter lyst til at opholde sig, så de ikke går videre. Det skal være en positiv oplevelse, der gør besøgende nysgerrige på, hvilke oplevelser der eller ser ud.
Ved at skrive på gulvet, hvad rummet skal bruges, til kan vi indbyde til den forventede handling: at sætte sig her og vente.
Prikker viser dansegulvet
Vi har tidligere brugt folieprikker i andre sammenhænge. Her bruges de hvide prikker til at markere en cirkel. Mange af de aktiviteter, der udføres, tager udgangspunkt i at alle sidder i en rundkreds. Prikkerne fungerer til selvhjælp og de ældre kan aflæse den forventede handling: at sidde i rundkreds. De empowers, når de selv træffer valget og ikke placeres som objekter. En sidegevinst er, at aktiviteterne kan komme i gang hurtigere, når alle ved, hvor de skal sidde.
Signaler hvad rummet kan
På første sal er der et aktivitetsrum. Her er indrettet en lille café med runde borde og lamper over bordene, og dette skaber små intime zoner.
Farvevalg på cafévognen er mørk rød. Det er ikke tilfældigt. Vi vil have en tydelig cafévogn, man lægger mærke til, og som ikke glider i ét med væggene. Cafévognen bliver også signalet for hvad rummet skal bruges til: fællesskab.
Funfact: Vidste du, at undersøgelser viser at demente drikker mere, hvis der serveres vand i røde glas.
Følg os på insta