Indretning af fysiske rum skal understøtte de handlinger vi ønsker og rummet skal være nemt at aflæse. Dette gælder også læringsmiljøer. Men hvordan står det lige til med skolen?
For noget tid siden var jeg til debatmøde om fremtidens skole på Copenhagen International School (CIS) i Nordhavn. C. F. Møller var arkitekter på byggeriet, og det var også dem, der inviterede. CIS er et fantastisk flot byggeri, men er det nytænkende? Jeg mener, at nogle af løsningerne er fremtidssikrede, og at nogle er gammel vin på nye flasker.
CIS er en international privatskole, og der har været lidt flere penge i budgettet, end der vil være til de 12 folkeskoler, der er i pipeline i København.
Jeg blev imponeret over:
Af og til er det de designmæssige benspænd, der får kreativiteten til at blomstre. På CIS er der ikke plads til en skolegård, som vi kender det. Her er friluftsareal flyttet op på terrasser. Dette kommer vi også til at se på folkeskolen NIBS på Islands Brygge, for det er pladsbesparende uden at give afkald på fysisk udfoldelse.
Især drivhuset på taget imponerede mig meget. Det er dog ikke blevet taget i brug som drivhus, men som festlokale. Det er lidt ærgerligt, for det er fantastiske rammer at formidle viden om biologi, klima samt bæredygtighed fra.
Noget der ikke fungerede:
Da C. F. Møller startede byggeriet, var der en tanke fra kunden om at der ikke skulle være et bibliotek, fordi al læring skulle være digital. Det blev dog hurtigt klart, at en skole ikke kan klare sig helt uden bøger. Derfor integrerede arkitekterne en del af den store aula til bibliotek. Aulaen rummer dog også kantine for børnene, og akustikken i det store rum er elendig for bibliotek, hvor eleverne hovedsageligt skal kunne fordybe sig.
Og så er der lige den gamle vin på nye flasker:
Klasseværelset! Altså klasselokalerne til de større elever. Selv om den grønne tavle er skiftet ud med whiteboards, og borde og stole ikke er i knaldfarver, er der intet er forandret her. Klasseværelserne er stadig små; og svaret på kundens ønske om fleksibilitet er begrænset til, at der nu er hjul på stole og borde.
En del af den manglende innovation i indretningen af klasselokalet ligger nok i, hvordan vi underviser. Så måske skal forandringen komme dér, før vi kan definere nye fysiske rammer. Hvordan vil vi have, at undervisningen skal foregå, og hvilke redskaber giver vi til nye lærere i Folkeskolen. En anden årsag skal nok findes i tilbageholdenhed for at tænke ud af boksen hos indkøberne. Jeg mener at kunne se her, at der gås efter det sikre. Det ender som regel med: en prestige aula, lange gange og små klasselokaler.
Kig ind på hjemmesiden og se, hvad vi kan gøre i forbindelse med skoler.
One Reply to “Fremtidens skolebyggeri?”