Sæt afdækning af trends og tendenser i system

Nu står endnu et nyt år for døren, og er du nysgerrig på, hvilke trends og tendenser 2019 vil byde på, så har jeg her en metode, som du kan bruge til at finde ud ad det.

 

Start med din fornemmelse

Det har altid været spændende at spå om fremtiden.

Vi får hele tiden informationer, af mange forskellige typer, og om mange forskellige emner. Det kan være krævende at gruppere og se mønstre, uden at have en form for metode. Jeg kan til dette formål varmt anbefale modellen DART. Den er virkeligt god til at sortere informationer og data, når det kommer til at opdage trends, behov i markedet eller idegenere på en forbedring af et eksisterende design. Jeg blev introduceret for modellen under mit studie for nogle år siden. Vi brugte den til at afdække et fremtidig behov (og marked) ved at kigge på trends og tendenser.

 

”DART er et inspirationsværktøj, der har til formål at kvalificere og forankre den intuitive proces så bredt som muligt.” Mackinney, Maria (2011)

 

 

Research på fornemmelsen

DART er delt op i fire ringe. De to yderste er trenddriverne – faktorer eller fænomener, som driver udviklingen frem. Hvad kan du finde om din fornemmelse, der rører sig lige nu inden for:

Den blå ring:

  • Historie
  • Samfund
  • Teori
  • Kultur­­

Den pink ring:

  • Industri
  • Street
  • Media
  • Socialitet

Alt det du kan finde, skrives på post-its og grupperes indenfor emnerne.

Den næste ring (gul) er den metode, som du selv vælger til at undersøge din fornemmelse yderligere, for at supplere den information du har fundet i de 2 yderste ringe. Måderne at indsamle data kan være:

  • Interview
  • Objekter
  • Tekster
  • Fotos

 

Var din fornemmelse rigtig?

Til sidst kan du samle dit materiale til videreformidling, så du kan skabe forståelse for din forudsigelse. Det kan være som en artikel, film, blog eller moodboard.

 

Moodboard på vores bud på TRENDS FOR INTERIØR 2019

 

Her komme de trends, som i har set, for interiør 2019.

  • Når alle lytter til musik, film og podcasts, bliver støj en gene. Vi vil derfor indrette os efter teknologien, og vi vil fx se flere sofaer med høj ryg til at absorbere lyd og med integreret stik til strøm.
  • Der vil ske et skift fra grønne planter til blomster, både tørrede og friske.
  • Vi vil kræve, at møblerne skal kunne mere og rumme mere. Kvardratmeterprisen er høj og vi vil have et ønske om at udnytte pladsen.
  • Hvis vi skal lokkes ud, skal det være for at opleve. Der stilles høje krav til butikker, caféer, museer og restauranters indretning. Vi vil stadig have instagramoplevelsen. Miljøet skal være fotovenligt og har vi ikke fotograferet det, eksisterer det ikke.
  • Til designmessen i London 2018 var der mange bud på 3D-printede møbler – nogle sad man overraskende godt i. En god ting ved printet plast er at det kan være et genbrugsmateriale. Den offentlige diskussionen om, hvorvidt plast overhovedet skal være en mulighed vil blive debatteret lystigt i år.

4 Replies to “Sæt afdækning af trends og tendenser i system”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d