Et lille side-projekt, jeg har haft gang i dette efterår 2018, er mission ”flyt køkkenet”. Når man bor i en gammel Vesterbro-lejlighed, er der altid spørgsmålet om mere plads og smart opbevaring. Jeg elsker København, jeg nyder de muligheder, der byder sig ved at bor her, og jeg bruger byen. At flytte er ikke en idé familien og jeg har lyst til at forfølge. Men hvor finder jeg så de ekstra kvadratmeter i vores eksisterende lejlighed?
Det oplagte svar er: Altan. Heldigvis var det også noget, der er faldet i god jord hos de andre i ejendommen, så tilbage i oktober gik Altana i gang med ikke en, men to altaner på vores lejlighed.
Den ene altan skulle være lige der, hvor vi havde køkkenvask. En oplagt mulighed for at få nyt køkken, ikk´? Nu skulle der researches. Heldigvis er det ikke kun hvide køkkener, der tilbydes længer. Det var ikke svært at vælge, hvilken stil vi gik efter: Lys, nordisk og noget, der ikke bliver umoderne lige med det samme.
Den store beslutning lå i om køkkenet skulle skabes der, hvor det allerede var og blive endnu mindre, eller om det skulle flyttes til et andet sted i lejligheden. Vi gik efter det sidste.
Da vi havde den overordnede plan klar, kunne vi søge foreningens bestyrelse og kommunen om de forskellige tilladelser. Heldigvis gik det hurtigt, og aftaler med håndværkere er gået relativt smidigt. Lige et tip: Vi kunne flytte køkkenet ind i stuen bl.a. ved at trække rør og afløb i en nedlagt skorsten.
Jeg kan godt se, når jeg kigger i kataloger fra køkkenfirmaer, at overskabe fylder. Noget jeg lærte tidligt som dekoratør var: Det er luften omkring varen, der sælger – enkelt og lækkert. I virkeligheden fungerer det ikke uden overskabe, når man skal have plads til al service og køkkenmaskiner. Vi fik også en mobil køkkenø. En hakke/snitte-station, der er nem at komme til. Den har skabe under bordpladen, som nu er fyldt med potter, pander og fade. I det gamle køkken havde vi også et spisekammerskab. Selv om vi bor tæt på supermarkeder, vil jeg nødig undvære det – rart at have, hvis zombierne skulle komme 🙂 Der blev altså også lige plads til sådan et.
Sådan ser køkkenet ud nu (december 2018):
Opdate 4. marts 2019: Så er køkkenet færdigt. De åbne ovenskabe er blevet skiftet ud med nogle uden huller i siderne. Mange tak til Invita.
Men hvad med stuen? Læs mere snart
One Reply to “Flere kvadratmeter, tak”