Nu er det virkelig blevet vinter. Gradvist bliver det mørkere og mørkere, og jeg savner virkelig glødepæren. Selv om LED-pærer hele tiden udvikles, så var glødepærens lys bare bedre til at skelne farver i, og overgangen fra én farve til en anden var glidende. Det er heldigvis også blevet nemmere at agere i junglen af pærer, nu hvor producenterne er begyndt at skrive på pakkerne, hvilken placering pæren egner sig til.
Det er nemlig ikke lige meget, hvilke lys der går hvor. Maden på spisebordet, som kød, kan fx få en grøn tone med det forkerte lys. Og i skoler har man konstateret, at hvis børn er urolige, hjælper det at skrue ned for lyset. Det har de taget til sig på Copenhagen International School i Nordhavnen, hvor C. F. Møller har sat lamper op i hele bygningen, som lærerne kan justere lysstyrke på med mobiltelefonen.
Lidt om LED
En LED-pære kan brænde i rigtig lang tid og bruger meget mindre el. LED pærer er ikke det samme som sparepærer. Sparepærerne er lidt som neonrør og er fluorescerende. Selvom tændetiden er blevet hurtigere, kan man stadig nå ud i gangen, tage overtøj på og næsten være ude ad døren, før sparepæren er helt varmet op. Her er LED altså overlegen.
LED-pæren blænder ikke, og bliver ikke så varm som glødepæren. Det har åbnet nye muligheder for design af lamper og skærme (og mangel på samme).
Da vi var i på designmesse i London, efteråret 2018, så vi at der virkelig bliver leget med farver, neon og pærer, der næsten kan give et naturligt dagslys.
Nogle af de fagudtryk der er gode at have styr på er:
RA
RA er farvegengivelse og bør efter min mening ligge over 75, men helst over 90. Det er dyrere, men godt givet ud. Tænk på at hvis du har lavet en god middag og serverer den røde bøf. En pære med lav RA kan få farverne til at blive grå. Hvis lyset er bedre ser maden også mere indbydende ud. Den gammeldags glødepære havde en RA på 99!
LUMEN
Køber du pærer i butikkerne vil du se, at der ofte kun står lumen og watt på æsken til pæren. Resten af informationerne skal man finde på nettet. Derfor kan det godt betale sig at købe dem direkte på nettet. Af og til er det dog et pludseligt opstået behov, fordi pæren lige er gået eller impulskøb på et godt tilbud, når man alligevel handler. I så fald kig efter en høj lumen, hvis du ikke bare skal bruge hyggebelysning.
Lumen måler mængden af lys, der udsendes fra en pære. Lumen (Lm), også kaldet lysstrøm, er betegnelsen for den mængde af lys, der udsendes fra en uafskærmet lyskilde 360 grader rundt om i en radius på 1m.
LUX
Lux måler, hvor stærkt lyset er på en overflade på en bestemt afstand og betyder noget om når vi fx sætter pæren over et bord, som spot eller højt oppe i loftet til almen belysning.
KELVIN
Farvetemperaturen måles i kelvin. Lav farvetemperatur er varm gengivelse af lyset og høj farvetemperatur er kold. Vi kender det fx hvis vi rejser sydpå og er indenfor. Ofte vil lyset være med en høj farvetemperatur, da folk sydpå har en forkærlighed for en kold belysning. Modsat vi her i Norden, som holder af en varm belysning, som vi forbinder med hygge. Fx svarer 1200 Kelvin til lyset fra et stearinlys, 2800 Kelvin svarer til en glødepære, og 5000 K svarer til almindeligt sollys. Koldt blåt lys ligger omkring 7000 Kelvin og derover.
Vil du vide mere om lys er der her en god artikel på Jyllands-posten.