Hip Hip Hurra

FORM RUM har 2 års fødselsdag!

 

Jeg er glad for, at der er blevet taget så godt imod FORM RUM og at familie, venner og kollegaer altid er så hjælpsomme – det ville ikke kunne lykkes at komme så langt uden jer!

Jeg er blevet en del af Københavns dynamiske iværksætterkultur på godt og ondt.

Jeg elsker den uforudsigelige hverdag, nye mennesker, nye projekter og nye rammer, men jeg kommer ikke helt til at vænne mig til, når gode kollegaer stopper eller lukker deres virksomhed. Mange af dem, jeg møder i iværksættermiljøet, er super gode til at generere ideer og starte projekter og måske knap så gode til at drifte. Det skal der andre kræfter til, og findes de ikke i tide, kan en ellers god idé og forretning ikke bevæge sig til next level.

FORM RUM er kommet på next level. Vi er nu tre til at udføre spændende indretningsprojekter og designs. Vi har også måtte finde nye rammer, der kan rumme alle vores aktiviteter. Vi bruger fællesværkstedet Betafactory i Sydhavnen, når der skal produceres større ting, og ellers kommer vi til at holde til Under Broen på Christians Brygge.

 

 

FORM RUM har stadig to ben at stå på. Det ene ben er vores interiørdesign. Dette vil vi gerne mere ud med, så vi har planer om at være på Finders keepers til november, så måske ses vi der? Ellers kan I finde FORM RUMlamperne på etsy og på form-rum.dk

FORM RUM har stadig en vision om at gøre hverdag mere oplevelsesrig og nemmere gennem en strategisk indretning.

Det andet ben er vores adfærdsbefordrende indretninger. Dette har det sidste stykke tid budt på projekter i plejesektoren. Det er et nyt område, men samme grundtanke og metode, som når vi indretter på skoler og institutioner.

Skoler og institutioner er et spændende område, så hvis I kender nogle, der skal have indrettet fællesrum eller klasseværelser, så skriv endelig: sl@form-rum.dk

FORM RUM har stadig en vision om at gøre hverdag mere oplevelsesrig og nemmere gennem en strategisk indretning og vi glæder os til at vise jer mere af det, der er i pipeline..