Café Fryd byder velkommen 3:5

Når vi bliver ældre kan det være svært at bevæge sig over længere strækninger. Som ældre kan vi blive udfordret af vores fysik, det kan være svært at bevæge sig og psykisk kan vi hurtigere føle utryghed. Når vi kommer på plejehjem, er det som oftest fordi vi har brug for hjælp til at klare vores hverdag. Dette er også tilfældet med beboerne på plejecenteret Frederiksgade.

 

Cafézonen før

 

Som designer er empati og forståelse for brugeren en nødvendighed. Mine kollegaer og jeg sætter os i brugerens sted, når der genereres idéer.

Vi ønsker beboerne skal opleve og deltage i socialt samvær samtidig med at de skal føle sig trygge. Derfor er en af vores løsninger i den overdækkede atriumgård: en café.

Her kan beboerne få oplevelsen af at ”gå i byen” uden at komme ud af vante rammer, og stadig have plejepersonalet i nærheden. Vi sætter runde borde med plads til fire personer op, for hvis man har svært ved at høre og se, er det tryggere og lettere i små grupper. Beboerne vil også kunne invitere pårørende med på café. I nærheden har vi etableret en legeplads, der kan benyttes af børne- og oldebørn.

Cafézonen er i dag et fællesområde med et langt bord og opleves kedeligt. Kernen i at forbedre dette er en mobil cafévogn. Det er et ønske fra personalet, at indretningen er mobil, da der er også skal være mulighed for at holde større arrangementer.

 

Cafévogn

Thomas har øje på detaljerne

Stefan konstruerer og samler rammen

Lawrence tegner citroner til skiltet

Der er meget, der skal males. Heldigvis er Matilde frisk med rullen,

De mobile rumdelere skal lige testes på kontoret.

 

Parasoller ved bordene er praktisk skærm for sol og forstærker det intime rum. Vi sætter fire eksisterende parasoller på hjul, så de er nemme for personalet at flytte. Når der er mere luft i budgettet, vil vi købe nye og flere parasoller.

Det er ikke nemt at holde for mange og spredte planter. Personalet har ikke så meget tid til at vande, så vi skaber yderligere miljø ved at sætte kunstige træer og planter op i caféen. Vores inspiration er Sydfrankrig og orangerie.  Dette fører vi også videre til vinterhaven længere inde i atriumgården. Du kan læse mere om den i senere indlæg.

 

Vi har bygget flere mobile vægge for at skabe små intime rum. Dette giver også mulighed for at minimere uvedkommende støj og stimuli.

Vi har observeret at personalet stiller flere rullevogne med linned og toiletartikler i rummet. Det støjer visuelt og giver en følelse af at være på institution. Personalets behov for opbevaring er reelt, men ét rullebord bliver hurtigt til flere (nudgingprinsippet Broken Window) og de har vænnet sig til rodet (nudgingprinsippet Status quo Bias).  For at imødekomme behovet for opbevaring sætter vi en reol op på elevatorskakten og dækker den nederste del med et gardin.

Reol

Den hvide væg er kommet op

Den mørkeblå elevatorskakt en meget dominerende og for at sætte scenen for caféen beklæder vi to af de mørke vægge med hvide profilplader. Det er dog en konstruktionsmæssig udfordring, for vi vil gøre det så det kan fjernes igen uden at elevatorens plader tager skade. Heldigvis er Stefan på sagen og med kreativ snilde og gedint håndværk får han løst opgaven.

På svalegangen på førstesalen sætter vi altankasser op også med kunstige planter. Dette forstærker oplevelsen af atriumgården.

Nu er der klart til at nyde kaffen i det ”Sydfranske”.

Café Fryd byder velkommen

Det bliver ikke kun  ved snakken, hos FORM RUM indretter vi med udgangspunkt i brugeradfærd og behov 🙂

Kontakt os på sl@form-rum.dk

 

Altankasserne er fyldte og “sænker” loftet i Atriumgården