Få mere ud af rummet

Understøtter rummet, du opholder dig i, dine mål – eller skal du bruge tid og tanker på at bevæge dig rundt?

Får du fx ikke luftet nok du, kan det måske skyldes, at der står et bord foran vinduet, som gør det besværligt at nå hasperne til vinduet. Det er ikke noget vi lægger mærke til i hverdagen, for vores hjerner vælger at ignorer den slags besværligheder og vi vænner os til den nemmeste løsning: at ”glemme” at åbne vinduet. Konsekvenserne af det lukkede vindue bliver måske dårligt indeklima, som giver træthed og hovedpine. I stedet for at flytte bordet behandler vi symptomerne i stedet for årsagen.

Dette er meget sat på spidsen, men budskabet er klart: Find årsagen.

Hvordan gør vi det?

Jeg bruger metoden observation og kortlægger det flow, der er i rummet. Det sidste års tid har jeg arbejdet med uro i klasselokaler. Noget jeg har observeret er, at når elever rejser sig for at spidse blyanter, hente bøger eller vaske hænder, forstyrrer og kontakter de ofte kammerater på vejen til og fra bestemmelsessted. Dette kan være nyttigt, hvis I ønsker en undervisning, hvor samtale mellem børnene er vigtigt som ved gruppearbejde og kreative processer, men forstyrrende hvis undervisningen er rettet mod individuel læring og fordybelse.

En vej til mere ro i klassen er at stille inventaret strategisk, så I mindsker trafikken i lokalet.

For at forstå, hvilken trafik, der skaber forstyrrelse, kan I kortlægge trafikken

  1. Tegn en skitse af klasselokalet
  2. Sæt en cirkel hvorfra undervisningen udspringer. Som regel er det ved tavlen, men det kan også være i midten af lokalet. Dette er er powerzonen
  3. Tegn hvor i lokalet børnene og andre brugere af lokalet går. Brug gerne flere farver, f.eks. en for piger og en for drenge eller for hver klokketime
  4. Sæt cirkel om de steder der har flest kontakt streger. Disse steder er actionzoner

Det gælder om at have færrest muligt krydsende streger og actionszoner. Saml børnenes ting i nærheden af, hvor de sidder. Det kan fx være en idé at stille skraldespanden samme sted som vasken. Læg mærke til om det kan undgås at elever bliver placeret, så der er actionszoner er bag deres ryg. De vil i så fald vende sig om, hver gang der foregår noget der.

Simplificeret illustration af kortlægning af trafik

Dette er ikke raketvidenskab, men ved at sætte det i system, ser jeg ofte ting, jeg ikke på forhånd vidste. Når vi sætter mønstrene i adfærden i system kan der opstå kreative løsninger og måske opnås en nemmere og bedre hverdag.

Denne metode kan bruges på alle rum; om det er undervisningslokalet, fælleskontoret eller bare jeres stue. I kan se forskellige cases på denne side og blive inspireret eller kontakt os på sl@form-rum.dk, hvis I vil vide mere.

FORM RUM skaber specialdesignet interiør og adfærdsbefordrende indretning.

Næste skridt er smart placering af inventar. Her er lige en god artikel om borde, form og placering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: