Her er det gode iværksætterfællesskab

Jeg elsker duften af træ og kaffe og det er netop disse dufte, der møder mig, når jeg træder ind ad døren i den høje kælder på Christianshavn. Det er her DUOP har til huse. Lige fremme er værkstedet. Jeg kommer her, når jeg laver prototyper og inventar. Det er nemlig begrænset, hvor meget plads der er i en vesterbrolejlighed og hvor meget savestøv familien accepterer på spisebordet.

Når du går videre passerer du folieskæreren og laserskæreren. Så går du gennem køkkenet og bagerst er der et åbent kontorlokale.  Her sidder designere, grafikere og interns. Den sidste gruppe sætter deres internationale præg på stedet, så der tales gerne engelsk. Det gør også, at kontoret aldrig er helt uden mennesker.

Men DUOP er mere end et kontorfællesskab. Her er en fælles ånd om at få iværksætterdrømme til at bliver gode forretninger. Her kan du gå fra idé til virkelighed på kort tid og teste om ideen er bæredygtig.

Første gang jeg stødte på stedet, var fordi jeg blev inviteret til foredrag. Tre iværksættere fortalte om deres produkt og den lange vej fra idé og produktion til salg. Dette er netop, hvad DUOP kan. DUOP har skabt rammerne for deling af viden. En gang om ugen kan virksomheder pitche deres virksomhed, produkter og deres nuværende udfordring for øvrige medlemmer og særligt inviterede. Man skal dog være skarp på at formidle udfordringen, for det går stærkt. Disse feedback-sessions afholdes hver uge.

Hvis du som jeg er startet alene op som selvstændig, mangler man ofte kollegaer at vende udfordringer med. Det er nemlig ikke alt, der deles med kunderne. Derfor kom og besøg os på DUOP.

DUOP står for design, udvikling og produktion.

Prototyper bygges på værkstedet
Værkstedet på DUOP er velekviperet og der er altid nogle at dele erfaringer med

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: