7 nudgingprincipper vi brugte på Skolen på Nyelandsvej

Til grundlag for indretning af adfærdsbaseret indretning benytter jeg mig af en række principper. Nogle af dem fra projektet på Skolen på Nyelandsvej er beskrevet herunder. Det ene princip udelukker ikke andre, men for at give et hurtigt overblik, har jeg forenklet det lidt.

Hvis I også synes det lyder spændende og som noget I vil vide mere om, kommer jeg gerne ud på jeres skole og fortæller mere. Kontakt findes på www.form-rum.dk

 

  1. Status Quo Bias

En udfordring der altid er, når der ændres ved status quo eller et eksisterende design, er tabet af det gamle. I dette tilfælde måtte vi ofre noget af den plads, børnene tidligere havde til deres tasker, til fordel for store opslagstavler, der gav dem ønsket vægplads.

En lidt dyrere løsning, som kunne have bevaret taskepladsen, ville være at lave pladerne til låger der kunne skydes til siden eller vippes op, så der stadig er mulighed for at bruge rummet bag. Som i så mange andre sammenhænge er økonomien også en faktor, når der skal indrettes.

  1. Make It Easy

Make it easy tilsiger ganske enkelt at det, som er let, bliver gjort. Det kan være, at der altid parkeres cykler hulter til bulter i gården, så alle falder over dem og måske kan dette bare løses ved at der placeres et cykelstativ.

I dette tilfælde handler det om placering. Efter at have observeret børnene i klassen, kortlagde jeg deres gang i rummet. Jeg så at meget gang gik på tværs af lokalet. Biblioteksbøger og skraldespand lå i vindueskarmen og lommeregnere, regnepenne og opgaver lå bagerst i lokalet.

Disse ting blev placeret i midten af lokalet på et rullebord, der nemt kan skubbes til side, når lærerne skal indtage rummet til undervisning.

Skraldespanden blev sat fast på bordet i samme højde som børnenes hænder er.

   

  1. Following the Herd

At spejle sig i andres adfærd er en naturlig ting i vores adfærd.

Når jeg sætter tape på gulvet er det for at skabe en barriere – en forhindring, der skal få børnene til at sagtne farten, gå uden om eller rette sig ind efter. Når bare én gør det, det vil andre følge efter.

”Powerzonen” i midten af lokalet er markeret tydeligt gult tape. Dette skaber den kunstige barriere. Børnene vil tænke sig om, før de træder over eller på stregen og naturligt gå udenom. Stregen kan også bruges som ledetråd, hvis børnene skal sidde på gulvet i en kreds på puder.

På gangen har jeg ligeledes sat gult tape på gulvet parallelt med klasseværelset. Stregen bruges som ledetråd, når børnene skal på række inden de går ind. Dette skaber en rolig start på klassen.

  

  1. Oplevet Nærvær

Nogle af de ting lærerne huskede børnene på jævnligt var:

  • Ræk fingeren op
  • Stille
  • Ignorer det (fjolleri)

Det gælder om at gøre kommunikationen nærværende, hvis adfærden skal ændres. Det starter med den enkelte elev, men vi vil alle gerne tilhøre fællesskabet. Den positive stemning og opfordringen til at være pro social i kommunikationen skal motivere børnene til den forudbestemte adfærd.

Lærerne ønsker en tydelig letafkodelig plakat, hvor børnene kan se målsætningen

Sproget i denne skal tale til den enkelte elev: ”Velkommen til vores dygtige klasse. Her øver jeg mig til at blive bedre…” ”Vores klasse kan fordi….” ”Vi kan fordi jeg også vil….”

  1. Priming

Når duften af rengøringsartikler får os til at efterlade toilettet pænt eller når duften af friske jordbær i grøntafdelingen i su får os til at købe en bakke jordbær, er det fordi vores underbevidsthed reagerer på det indtryk vi har fået – vi er blevet primet. Ligesom duft kan der også bruges lyd.

I klassen har jeg implementeret en Grafisk dekoration med teksten: ”SCHHHH” i sort folie. Den er placeret på endevæg over grøn tavle, hvor jeg har observeret at lærerne har brug for ro, når de underviser i regneregler.

Teksten er let at afkode (sort på hvidt og en typografi uden seriffer) og husker børnene på en lyd de forbinder med ro – nogle af børnene får også lyst til at sige lyden.

Når duften af rengøringsartikler får os til at efterlade toilettet pænt eller når duften af friske jordbær i grøntafdelingen hos Føtex får os til at købe en bakke jordbær, er det fordi vores underbevidsthed reagerer på det indtryk vi har fået – vi er blevet primet. Ligesom duft kan der også bruges lyd.

I klassen har jeg implementeret en Grafisk dekoration med teksten: ”SCHHHH” i sort folie. Den er placeret på endevæg over grøn tavle, hvor jeg har observeret at lærerne har brug for ro, når de underviser i regneregler.

Teksten er let at afkode (sort på hvidt og en typografi uden seriffer) og husker børnene på en lyd de forbinder med ro – nogle af børnene får også lyst til at sige lyden.

  1. Matching

Vi har en lyst til at matche: rød på rød eller bolde i et rundt hul. I klassen bruger jeg det omvendt. Ved at sætte de runde lydabsorberende dekorationsskiver opnår jeg ikke kun at bryde lyden og binde farverne på det eksisterende inventar sammen.

De runde former vil også nedsætte trangen til at sætte firkantet papir op. Jeg vil gerne nedsætte forbruget af de mange sedler og plakater, da den enkelte teksts budskab kommer til at drukne i visuel støj.

  1. Broken window

Skrald og vandalisme er et stort problem alle de steder, hvor der færdes flere mennesker sammen. Det starter med et stykke papir på gulvet eller en lille tushtegning på væggen og pludselig er der skrald og grafitti alle vejne. Dette er princippet ”Broken Window”.

Væggene i rummet er nymalede. Den lyse gule farve får rummet til at fremstå nyere og renere og dette vil give børnene en trang til at holde rummet pænt længere.

Valget af varm lys gul farve er truffet på baggrund af eksisterende farvevalg i rummet og fordi gul er en positiv farve (tænk på solen), der skulle stimulere hukommelse og koncentration og opfordre til kommunikation. Den varme tone modvirker det kolde lys fra lysstofrørene og gør rummet mere indbydende.