Når jeg indretter rum med formål som læring, bruger jeg bl.a. metoden nudging for at får mest muligt ud af mødet mellem bruger og rum. Nudging er at ændre eller påvirke menneskers adfærd i en forudbestemt retning uden at fratage dem valgmuligheder og uden at benytte sig af incitamentstyring som belønning, frihedsberøvelse, socialpression eller økonomiske incitamenter.
Vi mennesker har to systemer, der får os til at træffe valg: det refleksive system og det automatiske system. Det refleksive system er det, der gør, at vi tænker over tingene – som når vi skal løse en kompliceret opgave. Det refleksive system er det eleverne bruger, når de skal lære noget. Det er også det refleksive system vi forventer, at vi bruger hele tiden. Sådan forholder det sig midlertidigt ikke.
At bruge det refleksive system koster energi. Når vi f.eks. står trætte og med lavt blodsukker i køen i supermarkedet, slår vores automatiske system til, og vi snupper måske noget sødt i indkøbskurven. Det koster vores refleksive system for mange kræfter at sige nej.
Det er altså det automatiske system – styret af lyst, behov og situation – som jeg taler til i mine indretninger. Jeg ønsker at gøre det nemt for brugeren at træffe valg.
I projektet om at mindske uro i folkeskoleklassen 1.B på Skolen på Nyelandsvej har jeg benyttet mig af nogle nudgingprincipper:
- Status Quo Bias
- Make It Easy
- Following the Herd
- Oplevet nærvær
- Priming
- Matching
- Broken Window
One Reply to “Rum, indretning og adfærd”