Uro kan være et problem i læringsmiljøet. Især i indskolingen kan der mangle rum til fordybelse og refleksion. Dette kan de fysiske rammer ændre.
Her er nogle af de ændringer vi lavede for 1.B på Skolen på Nyelandsvej for at opnå ro. Jeg nævner i dette indlæg nudgingprincipper. Nudging er en metode og den vil jeg fortælle mere om i de kommende indlæg.
Skolen på Nyelandsvej er oprindelig fra 1891-1892 og består i dag af flere etaper af renoveringer og tilbygninger. En af udfordringerne i klasseværelset for 1.B er mangel på plads, så vi måtte tage et stramt indretningsvalg. I denne indretning er der lagt vægt på lærernes ønske om ro til undervisning af regning og dansk.
Hvis der ønskes en stimuli af kreativitet som løsning af opgaver med flere løsninger, vil det være en ide at forlade vante rammer (udenfor, gymnastiksal o.li.) og mønstre (som sidde i grupper på gulvet i stedet for ved på stole ved bordet). Ydermere kan det være en mulighed at tage taburetter ind og sætte ved bordkredsen yderside, så der kan arbejdes i små grupper.
Det ændrede vi for at skabe rammer til fordybelse af individuelle refleksive opgaver:
- Elever i rummets ”actionszone” flyttes til roligere placering i klassen
- Nye stole der kan dreje og rule, giver mulighed for at alle børn kan se tavler fra deres pladser
- Nye borde med stødabsorberende bordplader
- Et rullebord, der kan flyttes, når læreren vil indtage powerzonen og ellers facilitere børnene med ting som høreværn, biblioteksbøger m.m., når der arbejdes fra pladserne
- Grafisk dekoration med: ”SCHHHH” med sort – nudgingprincippet: Priming
- Opslag ryddes ud og der laves folietryk af ”multitabel tavlen” – for at skabe visuel ro
- Der sættes opslagstavle på den åbne røde reol – for at skabe ophængsplads og mindske akkustikken
- I midten af rummet” placeres et rullebord – nudgingprincippet: Make it easy
- ”Powerzonen” markeres tydeligt med tape – nudgingprincippet: Following the Herd
- Tape på gulvet i gangen – nudgingprincippet: Following the Herd
- Væggene males i varm lys gul – nuggingprincippet: Broken Windows
- Der laves en ”Klasseaftaletavle” – for at skabe visuel ro og nudgingprincipperne: Priming og oplevet nærvær
- Opsætning af lydabsorberende dekorationsskiver – nudgingprincippet: Matching
- Der stilles grønne planter frem – for indeklimaet
- Opslagsplade sættes over køkkenet – for visuel ro, og lydabsorberende (fravalgt)
- Spand til bolde – nudgingprincippet: Make it Easy (fravalgt)