
Hvad gør man, når man som nystartet designer har en mission? En mission om at gøre indretningen i læringsmiljøer så smart, at resurser kan sættes fri til den refleksive læring?
Tjah, det jeg gjorde var at lave en lille folder om hvad FORM RUM kan, hvordan vi gør og hvad der kræves … og så var det ellers bare ud at besøge skoler. Jeg har tidligere lavet projekter i forbindelse med mit studie, og en af de skoler, der allerede havde fokus på uro i klassen, var friske på en klasseindretning.
Jeg fik lov til at følge 1. B i undervisningen, for at undersøge hvilken uro, der var tale om, og om indretning kan hjælpe på uro og trivsel.
Det var super spændende. Når jeg sidder og observerer, ser jeg ting der ellers ikke ville blive lagt mærke til på en travl hverdag. Alt blev skrevet ned, og elevernes gang i klasserummet blev kortlagt. Jeg afholdt også et par interviews: Kvalitative med undervisere og kvantitative med eleverne. Dette materiale kunne jeg bruge til at måle ændringer og det gav mig også nogle indsigter, som jeg kunne bruge til at designe et indretningsforslag, bl.a. baseret på teorien om nudging.
Nudging er en teori om at man ved at ændre på de fysiske rammer kan ændre brugernes adfærd henimod en forudbestemt mere hensigtsmæssig adfærd. I 1.B ønskede jeg i samarbejde med undervisere at påvirke børnenes adfærd hen imod mindre uro.
I FORM RUM sværger vi til at udføre – derfor implementerede vi forslaget, i weekenden 24-25 marts. Bl. a. adresserede vi en problemstilling med, at eleverne hele tiden skulle rejse sig og hente noget på tværs af lokalet, ved at bryde krydsfeltet med et rullebord suppleret med afmærkninger på gulvet.
Det blev også til en klasseaftale i samarbejde med lærerne fra 1.B. En plakat med piktogrammer, der er let at aflæse i farten.

Da vi var færdige med at male, sætte op og stille på plads, sammenlignede jeg mine data før og efter. Målingerne viste at elevernes opfattede en solid forbedring på uro i klassen efter implementeringen.
Synes I, at det lyder interessant for jeres skole, så bare skriv eller check www.form-rum.dk
Næste skridt er nemlig flere skoler 🙂




4 Replies to “Når de fysiske rammer mindsker uro”